Claus flyttede til USA lige efter jul. Børnene og jeg har været vant til det i årevis, men forskellen er at han ikke lige kommer hjem om et par dage eller i næste uge. Det er der både fordele og ulemper ved.
For at nævne fordelele først: Jeg har fjernbetjeningen for mig selv........ Mindre vasketøj....... 2 biler.......singlekvinde til festerne....... og øh....
Så er der selvfølgelig også nogle ulemper: Bjerge af sne der skal fjernes......træ der skal slæbes ind.....bil der skal ha´ starthjælp....ingen til at vække mig om morgenen.........
Og så ka´ jeg ikke lige ringe og spørge om han tilfældigvis har set hvor jeg lagde mine brille, dankortet eller bilnøglerne sidst!
Han glædede sig denne gang fordi han nu langt om længe ikke skal bo på hotel længere, men i eget hus. AK
Da han ankom var huset fyldt med håndværkere. Stor vandskade i det nyrenoverede badeværelse ovenpå. Spisestuen nedenunder krævede derfor total renovering og han kan så først flytte ind sidst i Marts.
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget.
De har så haft go´ tid til at skifte vinduer, døre, tæpper, og gøre rent imens han ikke bor der! Og der er stadig nogen til at rydde op efter ham på hotellet.
Han veksler lidt imellem at arbejde i Florida, Ford Madison og Hutchinson, så han overlever nok.
Han har fået en lang liste med på de ting jeg tør betro ham at købe uden min tilstedeværelse. Såsom et tv, brødrister, tandstikkere, støvsuger, seng og en bil til sig selv. Huset er fuldstændig tomt, så det bliver en shoppingoplevelse af de helt store, at fylde det op når jeg kommer.
Det er begrænset hvad vi har med hjemmefra. Vi har takket nej til en container, men ja tak til transport af 250 kg. (Det er altså ikke særlig meget) Kun de absolut mest nødvendige ting medbringer vi. Resten af vores ting pakkes ned, til vi vender tilbage til DK.
Men tingene skal jo afsendes inden vi tager afsted, med tanke på hvad vi kan undvære inden afrejsen, og ankommer først flere uger efter vi selv er ankommet. Bla bla bla. Virkelig kedsommeligt....
Apropos 2 biler. Drengene har nydt godt af den ekstra bil når Claus ikke har været hjemme, men da det var en firmabil, måtte vi pænt aflevere den d.1/3.
ØV
Her ude "på landet" er man lidt afhængig af 2 biler, så da han var hjemme få uger i Marts anskaffede vi en ekstra. Den kan han til gengæld få for sig selv og er at finde under "bortgives" i Den blå avis om et par mdr.
Der er sindsygt mange små og store praktiske ting der skal ordnes. Alt fra sidste tandlægetjek, forberedelsen af konfirmation, salg af campingvogn, opsigelse af Anders´ lejlighed (det klarer han dog selv) osv...
Ansøgningerne til universitetet er en langsommelig og besværlig affære.
Drengene har en lille times kørsel til universitetet i Wichita og begge har valgt at læse antropologi (i håb om samme timeantal) så transporten bliver nemmere, og vi kan nøjes med at købe en enkelt bil til dem. Der går ingen bus eller tog!
Dennis skal søge visa sammen med os, da han er under 21, men universitetet skal søge til Anders, så han kan heller ikke komme med på ambassaden samme dag som os.
De skal gennemføre en sprogtest, varighed - 5 timer, det foregår også i København.
Universitetet skal vi selv betale og prisen er noget anderledes end vi regnede med fra starten. Overraskelserne kommer sjældent alene. 18.000 dollars pr. elev. Det skal så lige ganges med 5! Er godt klar over at vi har et udmærket uddannelsessystem i Danmark og at man i USA sparer op til børnenes uddannelse fra dåben af, men så forudsigelige var vi ikke da vi holdt barnedåb....
For at søge ind på universitetet skal der også en underskrift til, med garanti for at vi vil betale for Anders´s ophold og hjemrejse. Det koster dog kun et frimærke.
I Signes venskabsklasse, har de i Marts et projekt om Danmark. Så ved de lidt om hvad det er for en´ der kommer i deres klasse. (Det ku´ vi måske lære lidt af i de danske skoler).
Det samme gør de i Rasmus´s klasse, men først når han starter. Det er meget betryggende.
En´ ting der til gengæld IKKE er betryggende. Jeg surfede lige lidt rundt på nettet for at orientere mig omkring stedet hvor jeg skal bo de næste par år, og vil selvfølgelig gerne være lidt forberedt. Læser eksempelvis Hutch news næsten dagligt på nettet, så jeg kan følge lidt med og vide hvad der foregår.
Byen er på størrelse med Vejle, godt og vel 40.000.00 indbyggere. Søger man på Goggle Earth kan man se det er et kæmpe areal og slet ikke sammenlignelig med Vejle. Der er ingen gågade.
Der findes stort set ikke højhuse og alment boligbyggeri. (Med undtagelse af skurvogne til beboelse i den sydlige socialt dårligt stillede del af byen) Når man når til bygrænsen og det sidste hus, kommer der absolut ikke flere huse før man kommer til den næste by , Wichita, 35 miles væk (ca. 50 km.)
Der findes ikke offentligt transport. Hverken bus eller tog. Skal man noget - så kører man. I sin store CO2 udledende bil. Man cykler heller ikke - sidste forår afholdt de "cyklernes dag", der kom 92!!!! (Ud af 40.000 indbyggere?)
Der er ikke meget fortov, for man går heller ikke. Det er ikke muligt at smutte til den nærmeste købmand eller på tanken, fordi alt ligger så spredt. Hmm.......
Men tilbage til sagen om det utrygge.
Dum som jeg er, søgte jeg på kriminaliteten i området. HOLY POKE`MON.
Den er vist ikke så meget større end andre steder. Der hvor forskellen er, er at man kan se billeder af de dømte seksualforbrydere og drugdealere. Man kan se hvor mange gange de har været dømt, læse hele dommen, hvordan de så ud da de fik andre domme, for hvad, hvilken bil de kørte i, hvor de boede, hvilke kendetegn i form af briller, tatoveringer, o.a., hvornår der forventes løsladelse og alias navne.
Puha. Det kan ikke anbefales.
Men det gir´ lidt til eftertanke. Eksempelvis er det ikke lovligt at gå til skole før man er fyldt 9 år, ellers bliver forældrene draget til ansvar.
Af alle vi kender har vi stort set kun fået positiv respons på vores udstationering, med en enkelt undtagelse.Vedkommende ser ulykkerne hagle ned over os inden billetterne er bestilt. Jeg forsøger at berolige så godt som jeg nu kan, og netop med hensyn til at trafikken på vejene er det anderledes, da de eksempelvis ikke må køre så stærkt som i DK. Heller ikke på motorvejene.
15 km. fra vores by ligger Yoder. Det er et samfund for Amish folket. I ved nok - dem med bowlerhatte, sort påklædning, frikadellefletninger, kjoler og kyser. De vægter hårdt fysisk arbejde med et enkelt liv uden forstyrrende materielle goder. De må køre på motorvejene i hestevogne. Og det viser man selvfølgelig hensyn til.
Det skilt her er altså på motorvejen. Læg mærke til den spartanske trafik midt på dagen.
Alle børne og voksenvenner får et ekstra klem hver gang jeg siger farvel, for det er allerede lidt vemodigt.
Håber ikke fortællingen har været for kedelig. Desværre har jeg endnu ikke rigtig noget visuelt at fremvise. Jeg ville gerne lægge et billede ud af Claus´bil (som var det første han anskaffede sig) og som efter hans malende beskrivelse indeholder - og kan ALT. (Knightrider). Men det må i ha´ til gode.
Tak fordi du gad læse med. Tak for al positiv respons og henvendelser på mail, telefon og Facebook.
Venligste hilsner fra Gitte
P.S. Temperaturen ligger dags dato på 18 grader i Hutchinson;)
