fredag den 10. december 2010
Festen fortsætter
State Fair er en kæmpe præriefest der foregår over 10 dage.30.000 mennesker hver dag der fylder op på samtlige hoteller i miles omkreds, og velfarter med shuttlebusser fra omkringliggende opsamlingspladser.
Billedet ovenover er taget fra pariserhjulet,og viser ikke en fjerdedel af pladsen!
Tivoli, boder, konkurrencer, udstillinger og alt muligt andet.
Vi er bare SÅ klar til State Fair:)
Emner for konkurrencer var feks. at man ud af 90% gaffatape, skulle fremstille en hat, tegnebog eller beklædningsdel.
En hal med fødende dyr.
Armlægning for børn, kvinder og mænd, sms konkurrence, sabelslugere, fåreklipning, kæle og landbrugsdyrskonkurrence, griseløb, malkning af ko og ged, selvfølgelig med hånden, og kokagekastning, også med hånden:) Konkurrencer man normalt ikke ser!
Gæt hvem der vandt:)
Smørskulptur
Konkurrencer i mærkelige grøntsager og kæmpe græskar.
Zoomer i ind, kan i se at den blege type til venstre vandt i 2002 med 184,5 lb og den orange til højre vandt i 2007 med 976, 2 lb - omregnet blir´ det til ca. 84 kg. for den ene og 443 kg. for den anden!
Opvisning med eksotiske, farlige, aber i snor. (Det er da vist ikke tilladt i Europa)
Underholdning for børn og voksne, koncerter, billøb, traktortræk, træskulptør med motorsav og efterfølgende auktion, uddannelse og erhvervs/firma udstillinger og ikke at glemme - hypnotisør.
3 forestillinger om dagen i 10 dage af en times varighed og kun med få gentagelser.
Hysterisk morsomt.
For at kunne blive hypnotiseret skal man være over 15 og afslappet.
Claus og Signe valgte af den grund fra med det samme.
Drengene mente de var begge dele, men det lykkedes ikke.
Så lad mor her komme til!
Var villig til at gøre mig selv til grin i en hel time, så jeg stillede op i køen som varede halvanden.
Kan jeg ikke grine af mig selv, så ska´ andre da ha´ lov!
Meeeen........det kræver altså overskud at være afslappet, og normalt ser jeg mig selv som sådan lidt overskudsagtig, men ikke lige den dag - i hvertfald ikke nok - for det lykkedes heller ikke for mig:(
Men pyt, jeg forsøgte bagefter at købe mig munter over nederlaget med noget mad!
Maden til State Fair taler alle om, både før og efter!
Stegt kalkunlår så store som Claus´ overarm.
Prontopop er en pølse på pind dyppet i dej og friteres derefter. ALT kan friteres.
Jordbær, sneakers bar, bananer, you name it!
Signe står her med en kæmpe blanding af vaffel og æbleskive - selvfølgelig friturestegt!
Her er det ikke tilladt at drikke i offentlig rum, så til trods for at der er 30.000 mennesker fra tidlig morgen, ser man på intet tidspunkt folk vælte rundt i en dansk brandert.
Det gælder også hvis man er til koncert, fodbold eller anden underholdning.
(Så er man også fri for knuste plastic krus overalt)
Ingen kommentarer til ovenstående billede:)
Ham her så vi ikke meget til i ugens løb, medmindre han var løbet tør for penge:)
Vores hus er nabo til denne kirke. Det er et trafikalt helvede i de 10 dage festen varer.
Folk har skilte til deres indkørsler og sælger gerne en plads eller 2 til formålet - det benytter kirken sig også af.
Så har man set det med! Det kan så diskuteres om 5 dollars er en fair pris!
Troede at alle var velkommen i guds hus - men det koster at parkere?????
Billedet er særligt pga. den enorme farverige sky utallige km. væk.Det lyner voldsomt i en halv times tid, og er ret imponerende at se på.
Halloween er mega stort herovre.
Folk udsmykker deres huse og plæner flere uger før. Huse der er pakket ind i kæmpe edderkoppespind fra skorstenen og ud til fortovet. Mega edderkopper og skeletter osv.
Vi nøjes med at udhule og pynte et par (eller 10) græskar og sætte på trappen.
I flere henseende er kvarteret vi bor i noget ganske særligt. Det fortæller jeg om på et andet tidspunkt.
Til halloween fører folk med deres børn ud i vores kvarter for trick-and- treat. Vi holdt festen hos søde naboer og jeg var advaret om at der ville komme mange, så jeg købte ind så der var nok til alle.
Heldigvis havde værten også købt lidt - der kom ca. 800 børn og voksne til døren! Vildt!Man deler også dåsemad ud til dem der ønsker det, og de gir´ det så videre til de fattige.
Her er det desværre en nødvendighed!
Skal hunden være udklædt som hotdog, betjent eller med strutskørt i år?
Alt efter om det er halloween, jul eller en anden højtid skifter udvalget selvfølgelig også:)
Thanksgiving er meget højtideligt her, og børnene havde fri allerede fra Onsdag. Torsdag måtte vi selvfølgelig som alle andre amerikanere ha´ kalkun.
Rasmus var inviteret over til en veninde, så selv om jeg havde købt den mindste kalkun, var der over halvdelen tilbage da vi var færdige.
Små kartofler er, som så mange andre fødevarer, ikke en selvfølge her.
Jeg har kørt meget langt for at skaffe dem, og prisen vil jeg slet ikke fortælle om!
De lilla smager for iøvrigt ikke anderledes!
Her er der ingen grund til at gøre kroppen strandklar på fire uger, for der er ingen strand.
Så skal man i i hvert fald flyve dertil, eller køre i 2 hele lange dage, og så er den weekend ligesom gået.
Vi lokkede Claus til at holde fri - og på betingelsen at han måtte ta´ sin pc med - kørte vi Fredag morgen mod staten Oklahoma.
Til et hotel med pool - det er da bedre end ingenting!
Børnene er i poolen og Claus arbejder.
4 timers kørsel hjemmefra og temperaturen er 18 grader.
Af med de tykke trøjer og på med skøjterne. Skøjtebanen er selvfølgelig ikke ægte - der står en lastbil og arbejder på højtryk for at holde isen frossen.
Oklahoma er især kendt for bombningen af en kontorbygning i 1995, hvor 2 amerikanske mænd detonerede en eksplosiv fyldt lastbil parkeret foran bygningen.
Det var den mest ødelæggende terrorhandling i Amerika, indtil 11. Sept. 2001.
168 menneskeliv gik til spilde, heraf 19 børn under 6 år.
Eksplotionen ødelagde 324 bygningen inden for en seksten-blok radius.
Træet er et Amerikansk elmetræ og formodes at være 107 år.
Den stod på p-pladsen og er nu nærmest blevet et helligt træ fordi den overlevede bombningen.
Efter at bygningen er væltet, er der indrettet museum i den nærmeste overlevende bygning, og hele området er omdannet til minde for de efterladte.
Symbol på klokken der er 9:01, og det er en dag som alle andre.Monumentet repræsenterer det sidste øjebliks fred før bomben.
Kl. 9:03 og livet er forandret for evigt for rigtig mange mennesker.Monumenterne står i hver sin ende af den reflekterende pool.
Der er indgraveret navne i stolene der hver især symboliserer den person som nu mangles ved bordet hos den enkelt familie.De står i rækker således at for hver etage er der en række stole med det antal voksne eller børn der døde der. Store stole for voksne og små for børnene.
Stedmoderblomster i December:)Dernæst gik turen til et cowboy museum.
Jeg elsker at komme på museer - ikke en fornøjelse for hele familien, men vi forsøger at dele ønskerne ligeligt imellem os.
Desværre er det næsten alt hvad der var tilladt at fotografere.Der var en stor afdeling med gamle dragter og andre relikvier fra indianere, meget imponerende - men kom herover og jeg vil vise jer det!
Kun til ære for fotografen:)
Lad os nu bare komme videre!Dennis har den 4. halsbetændelse under opsejling, og Rasmus vil 10 gange hellere sidde hjemme i spillekælderen og blive selvlysende.
Vores ynglings ishus.
Man har 12 forskellige slags is at vælge imellem, og der kan være ret meget i sådan et bæger.Man fylder selv op og afslutter med fyld der kan bestå af alt fra frisk frugt til twix stænger.
Og selvfølgelig betaler man pr. vægt!
Lidt bykunst blev det også til............inden vi bevæger os ind på museet for moderne kunst.
Rasmus nægtede at deltage og foretrak at sidde i bilen med lektierne.
Forstå det hvem der kan:)
Claus og Signe forsvandt ret hurtigt, og da jeg endelig fandt dem i et rum kun med 2 stole og en kasse kleenex, sad de og græd fordi det var kedeligt.
Men vi andre havde hygget os med analyse af portrætter fra det 18. og 19. hundrede.
Det var et virkeligt kick.
Den moderne kunst kan så diskuteres.
Forskellen på Kansas og Oklahoma er at vi ikke har bakker, så alligevel er det rart at køre og det ikke bare er fladt, fladt, fladt.
Men vi skal ikke gå glip af noget nu når vi alligevel har startet bilen, så vi slår et sving forbi Alabast Caverns State Park.Der findes den største af 3 alabast grotter i verden. De 2 andre ligger i Kina og Italien.
Den blev skabt for 20.000 år siden ved hjælp af en lind strøm af vand så stor som en flod, deraf de "bløde" formationer.
Jeg er klar på at det er rigtigt koldt derinde og godt klædt på, men overraskende nok var det slet ikke nødvendigt. Så blev jeg så klog......
Det ser måske ikke ud af noget særligt, men er faktisk ganske overvældende.
Zoomer i ind, kan i se der er liv i vandet.Og kigger man opad er der også liv:)
Fem forskellige arter af flagermus var der. Nogle flyver til Mexico til vinter, mens andre lever der året rundt.Enkelte fløj rundt over hovedet på os, men guiden lovede at det ikke var noget at blive hysterisk over.
Jeg har ikke på nogen af billederne zoomet ind, da guiden lovede at de var fredelige - altså har jeg stukket kameraet helt hen i snotten på dem.
Umiddelbart er de ret klammo - men de ser så bløde ud - hunnerne kommer med parringslyde, og man får en ubeskrivelig lyst til at stryge dem over pelsen:)
Under den kolde krig fyldte amerikanerne hulen op med tønder som denne.
Ud over vand, indeholdt de alt hvad der ellers kunne holde sig af spiseligt.
Men lige netop den krig blev aldrig rigtig til noget, og efterhånden som tønderne rustede og dyrene spiste indholdet blev de fjernet igen. Så kan de lære det!
Et sidste stop på vejen blev i Greensburg.
Billedet har jeg af gode grunde fra nettet.
I Maj 2007 passerede en tornado der var større end selve byen, 2,7 km i bunden og 35 km i højden, med 330 km timen.
Den udslettede 95% af byen og dræbte 12.
Derefter blev det vedtaget at byen skal opbygges som grøn by.
Al strøm kommer fra 10 1,2 MW vindmøller. ( Det er ikke Siemens:)
For første gang ser vi en bomuldmark, og vi er da helt oppe at ringe.
Desværre er der ikke langt fra tanke til handling i min lille verden, så jeg springer ud af bilen for at stikke hånden i det bløde hvide stof, og får straks fornemmelsen af hvordan det har været for slaverne at stikke sig på kapslen og få hænderne flået til blods.
Den 3. December var en stor dag.
Officielt er fabrikken bygget færdig og den første nacelle er klar.
Dagen før var der reception i Fox teateret med alle pingerne, TV og hele moledytten.
Jeg må nok indrømme at jeg havde en lille klump i halsen da Claus stod og holdt tale.
Tænkte på hvor lang en proces det har været for ham at nå hertil.
Tænkte på hvor hurtig det sidste halve år er gået, og tænkte på at det altså ikke har været sjovt for os hele tiden.
På selve dagen var der igen arrangeret det helt store.
Det foregik selvfølgelig på fabrikken, og alle involverede har arbejdet på højtryk for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Kunstige negle, opsat hår og pressede bukser - jeg var da bare så klar til at møde hele verdenspressen:)
Det er ganske befriende og forløsende at falde igennem engang imellem, og det hænder jævnligt for mig, men når situationen kræver det, er det rart at man kender spillereglerne.
En af dem er at man aldrig kommer for sent!
Så er der bare at der sker det, som kun sker for mig. Jeg kan ikke finde vej!!!!!!!
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har været på fabrikken efterhånden, men jeg kan ikke finde vej.
Jeg kan ikke finde vej. Jeg kan ikke finde vej. Jeg kan ikke finde vej.
Jeg ankommer selvfølgelig i sidste øjeblik og det når ikke at blive pinligt. (Det sker altså ofte)
Senatorer, guvernører og endda en præst kunne det blive til.
Endnu flere pinger end dagen før og endnu større tv-linser.
420 var der inviteret, og jeg havde luret at det så ud som om der var kage nok til alle.
Præsten var der sidste år da det første spadestik blev taget og jorden blev velsignet.
Jeg er i tvivl om at det ikke var godt nok, for nu er han blevet udskiftet med en katolsk præst?
Men det blev da til en lille bøn og nogle flere ord alligevel!
Jeg bad bare til at er ville være nok kage!
Havde håbet på en fællessang, for det er lige i min ånd, men det var der slet ikke lagt op til!
For pokker hvor kan de da snakke, og klappe hinanden på skuldrene alle de høje herrer.
Lige med hensyn til det´ er der ikke den store forskel på en amerikansk og en dansk politiker.
Sikke da noget der kan komme ud af en åben mund. Gab.....
Det ville ingen ende ta´ og jeg sad og bandede over at jeg ikke havde taget kage med ned til bordet første gang jeg gik efter mad!
Det store klæde gled af, og jubelen ville ingen ende ta´.
Hornorkester og fyrværkeri og meningen var så at nacellen skulle køre lige så fint ud af porten - men det virkede ikke:(
Ingen var i tvivl om at det var italienernes skyld, da det er deres anordning.
Men pyt.
Man kan da altid trøste sig med et stykke kage - hvis ikke det var fordi de havde fjernet det i mellemtiden:(
Billederne udefra er ikke opdateret - i mellemtiden er der blevet plantet og gjort ved, men det syn må i få en anden gang.
Og kun ganske få billeder indendørs, da det ikke er tilladt at fotografere, og da slet ikke tilladt at lægge billederne på nettet:) (Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse!)
Spiderman har igen været på besøg og sprøjtet gift både ud-og indvendigt, da edderkopperne begynder at søge ind, nu da efteråret/vinteren er ovre os. (De har faktisk lovet sne i næste uge)
Jeg er panisk angst for dem.
Husker at banke skoene sammen inden jeg tar´ dem på, husker at ryste tøjet, og husker at man sjældent hører om edderkopper der kravler op i sengene om natten.
Det er lige spændene nok for mig.
Mit sommertøj som fylder det meste af garderoben er begyndt at falme til forvasket kakifarve.
Amerikanerne er for længst begyndt at gå i støvler og jakke, og det føles måske koldere når temperaturen når de 20 grader og man er vant til næsten det dobbelte - men jeg holder ud:)
Det er kun få timer midt på dagen det når op på de 15 grader nu, fordi det fryser om natten, så når Anders og Signe er på deres daglige cykeltur sidst på dagen, er det nogen gange med jakke på.
Billedet herover er taget i går ved femtiden. Efter en solrig dag bliver hele himlen rød og så blå forneden og det er som om at vejene også bliver røde en halv times tid.Fra min terrasse i DK er det som regel en mere massiv rød farve forneden og blå foroven.
Jeg vil ikke bryde min hjerne med hvordan det lige hænger sammen (eller ikke gør!) men smukt er det.
Hos jer er der meterhøj sne - her har vi haft en enkelt dag med sneslud, og bortset fra at det er lidt koldt om morgenen, så kan julestemningen ikke rigtig indfinde sig.
Så i år har vi aflyst julen til fordel for en tur til Florida:)
Det var alt for denne måned.
Signe og Rasmus syntes godt nok der foregår rigeligt ind imellem, men til gengæld får man ikke rigtig tid til hjemve:)
Festen fortsætter: Vi oplever noget konstant, og kan i holde det ud, så læs med i Januar - jeg har masser at fortælle og vise.
Glædelig jul til jer alle, med ønsket om et smukt og festligt nytår.
HUSK: Sikkerhedsbriller - spis ikke gul sne og vær søde mod hinanden:)
Abonner på:
Opslag (Atom)
