Uvidenhed kan være en velsignelse

Hvis jeg vidste hvordan min rejse frem og tilbage i Juni mdr. skulle forløbe, var jeg måske blevet hjemme.

Jeg har næsten fortrængt turen hjem hvor jeg og børnene strandede i Chicago et ekstra døgn pga. en tornado varsel.
Nogle er bange for slanger, højder eller svigermor. Jeg er alvorligt bange for at fare vild. Der findes mange bogstavkombinationer, men GPS idiot er nok den korteste der beskriver mig.
Så hvis det ikke havde været for nogle søde danske medpassagerer var jeg blevet i lufthavnen hele døgnet - det lyder sygt, jeg ved det.
Vi fik et hotelværelse stillet til rådighed kl. 1 om natten og havde kun fået en lille pose chips til aftensmad.
(Så skal ungerne fanme´ heller ikke sige at jeg altid kun serverer noget jeg selv ka´ li´)

Vi skulle først med flyet næste aften og tiden skulle jo gå med noget, så efter en lækker morgenmad tog vi ind til byen og farede vild en hel time, før det gik op for os at grunden til at det var så mennesketomt i gaderne for det første var at det var en helligdag, OG at vi gik i et kontorkvarter.............Sådan noget sker kun for mig.

Chicago er en dejlig by med et smukt mix af nyt og gammelt byggeri.
Jeg ææælsker storbyer og de mennesker der færdes der. Suger alle synsindtryk til mig og lever højt på det i lang tid.











Temperaturen var så høj den dag at stranden blev lukket da hospitalerne ikke kunne følge med pga. folk der blev dehydreret. Men vi fandt aldrig ned til vandet.
Da vi endelig kom på rette vej nøjedes vi med Millennium Park Down Town. Det var nu heller ikke så ringe endda :)
The Bean (bønnen) er opført af kunstneren Kapoo. Storslået 33 meter høj og 66 meter lang spejlbønne.



Det ser måske ikke ud af noget særligt på billedet men spejleffekten er fantastisk når man selv står der.



Jay Pritzker er en musikpavillonen. 120 meter høj og udført i rustfrit børstet stål med plads til 4000 siddende og 7000 stående gæster. Musikken var skøn at lytte til uanset hvor lang vi var fra scenen.

De eneste 2 der ikke fik glæde af det kulturelle var børnene herunder.
ADVARSEL: Man skal aldrig vække en bjørn der sover.



Vi kom med flyet til tiden efter en del polemik om pladserne, og ankom også til Kbh. lufthavn til tiden dagen efter. Men men men.......så var flyet til Billund selvfølgelig forsinket.
Jeg havde på daværende tidspunkt ikke været i kontakt med min toilettaske siden vi forlod Kansas et par døgn før. Behøver jeg sige mer´?
Men gensynsglæden var stor og med en enkelt tåre. Blomster i krukker og den røde løber rullet ud, dansk mad og øl i køleskabet. Lidt kongelig er man vel :)



Allerede samme aften blev der tid til en gang Ludo med kusinen. Amerikanere er dsv. ikke så spillelystne som vi, så der er noget der skal indhentes.

Der blev også tid til at lege frisør og Harry Potter rollespil.

Især storebrødrene har været savnet :) og meget samvær skulle indhentes på den front.

Et foredrag med Chris Macdonald blev det skam også til - men i må nøjes med musikanterne her fra Remisen i Brande - jeg tror de skræmte ham væk lige da jeg skulle fotograferes sammen med ham. Øv. (Han er godt nok nuttet)

Dansk natur med masser af gnavpander hos min fars familie med forsinket julefrokost, selvfølgelig med en omgang Bezzerwizzer.


Og så lige en 4 dobbelt tøsefødselsdag med konkurrence.


Vores lille ny kusine som vi har ventet flere måneder på at komme hjem og se i virkeligheden er bare for lækker. Jeg ku´ næsten mærke mælken løb til.



Jeg havde store planer for ferien i DK og det blev til bestemt ikke kedeligt - hvem vil påstå at hver dag ikke kan være en fest?
24 gange sund morgenmad - 24 gange frokost med rugbrød og 24 gange dansk aftensmad.
Alt fra barnedåb, rødvin ved Vesterhavet og dejligt selskab med muntre folk.
Man skal gøre det man er bedst til:)
Vi er super heldige med søde venner og familie der har taget sig af os og jeg har prøvet at komme hele vejen rundt og forsøgt at udføre kærlige gerninger i den korte tid der var, men må indrømme at tiden ikke slog til, og i de sidste dage begyndte jeg at glæde mig til at komme "hjem" og stresse lidt af, og var det ikke for tyngdeloven ville jeg ikke vide hvad der var op og ned efter al den selskabelighed.

Hvad skal jeg med en ny bikini hvis der alligevel ingen sol er i Danmark?

Det sidste måltid blev med andebryst - en ret jeg har savnet så meget, og hvis jeg lukker øjnene og smasker højlydt kan jeg smage det endnu:)

Jeg havde medbragt et enkelt mål til min ferie i DK: Jeg ville løbe 3 km. på tid uanset hvor ondt det gjorde i knæet og smile hele vejen. Jeg havde bare ikke besluttet hvor lang tid det måtte ta´.

Jeg har været motionist på sofa niveau siden vi ankom til USA pga. af operationen i knæet kort før vi forlod DK. Motion er for mig blevet et nødvendigt onde de senere år pga. alder og ønsket om længere levetid.
Dybest set interesserer jeg mig lige så meget for sport som for busplanen i Beijing.
Jeg prøvede med jazz ballet som 15årig, men lærte aldrig at smile samtidig med at jeg skulle hoppe, dreje og springe på samme tid og havde svært ved at se formålet med det da der ingen drenge var på holdet.
Men mange år senere fandt jeg ud af at jeg er helt go´ til at løbe. Jeg kan løbe langt, jeg får ikke ondt nogen steder og sveder knap nok. Det har jeg så midlertidigt måttet opgivet og så nøjes med at cykle.
Det gør til gengæld ondt et andet sted, også selvom Claus tålmodigt har skiftet min sadel 3 gange nu.
Billedet nedenfor er fra et cykelløb på 25 km. jeg var til en Søndag morgen kl. 8 i Hutch for nogle mdr. siden. Selvom det gik ligeud samtlige km. svedte jeg som et svin.

Det er ikke udstyret der er noget i vejen med......

Puha - de gode viljer og de høje mål kan ødelægge tilværelsen for enhver der løber som en struds.
Min tillid til egne evner kom i den grad på prøve, eller rettere - svigtede totalt. Løbeskoene var mere motiverede end jeg og starten forekom som en halv maraton. Tar´ den lige med ro en tid endnu:)

Hvor mange liter saltvand går der på en tårevældet afsked?
Tja.... Jeg ser ikke mine store drenge det næste halve år, men tiden går jo hurtig når den ellers går godt og jeg ved de klarer sig og har styr på tingene, så der er ingen grund til bekymring.

Ud over mine egne unger skal Signes veninder med tilbage til USA på ferie de næste 5 uger.
Efter tjek ind kl. 6 i Billund nåede Rasmus at falde i søvn inden flyafgangen til København. Han skulle lige ha´ den sidste klassefest med og var først hjemme efter midnat, så det var lidt strengt da han blev vækket halv fem om morgenen :)


7 timer ventede vi i KBH inden afgang mod Chicago. Gab.......

Godt 9 timers flyvning senere kan jeg med go´ samvittighed kalde mig selv en tålmodig mor.
Hvis de sov halvanden time på den strækning så var det alt. Mere gab......

Håber ikke at dinoen er symbol på at vi kan komme til at vente rigtig længe i lufthavnen!

Vi havde ikke særlig lang tid til at komme igennem emigrationen og ud til næste gate med toget, kun for at finde ud af at flyet var udsat 3 timer...... nu var jeg ved at være nået dertil hvor jeg ville sætte pris på en anden voksen i mit rejseselskab.
Ungerne er ved godt mod og efter 5 store menuer fra McDonald til under 200 kr. - yes, jeg elsker de amerikanske priser - går vi mod gaten.



Gassen er ved at gå af ballonen - vi er alle rigtig trætte.
Da vi endelig ankommer til Wichita har vi været på farten i 24 timer, men der er lidt sjovt tilbage. Vi har taget kunstigt skæg på og alle uden undtagelse smiler og hilser da vi ankommer. Så var der lige overskud til en times kørsel hjem i bil.

På ankomstdagen er det Freja og Sofies fødselsdag og det skal da fejres med maner´ når man er langt væk fra mor og far. Der er altid plads til en fest.

Godt at komme hjem til far der altid er klar på en konkurrence i wii.

Hvad skal jeg lige sige om det billede? Det er for varmt at køre i min Convertible når taget er slået ned, for varmt at gå med bare fødder, for varmt at være udendørs - medmindre man er i poolen. Det er de til gengæld det meste af tiden:)



Også for varmt at falde i søvn i solen. Og det kan ikke siges for tit: Væk ikke en sovende bjørn - slet ikke hvis den er i teenagealderen.

Tja - her i Hutch er der ikke sket så meget imens jeg har været på ferie i DK.
Claus har haft sin tro hjælper Bea til at slå græs og ordne andet forfaldent arbejde, så på den front har jeg ikke været savnet. Det bekymrede hende vældigt at jeg forlod ham i så lang tid.
Ak - at bekymre sig om en mands ve og vel i den alder - hun ved endnu ikke at der findes et sted i helvede for kvinder der bekymrer sig for meget:)





Det er vedtaget at kvinderne på det lokale hospital ikke længere skal bære nylonstrømper når de har kjole på, og det er blevet lovligt at holde høns i baghaven. (Man må stadig ikke lufte sit vasketøj på en tørresnor - det skal holdes inden døre) Det er vist det vildeste.

Forude venter 4. Juli festen på Mandag.
Det er ikke meningen jeg skal drikke mig midt over, men jeg får nu ingen problemer med at more mig alligevel - det bedste bliver nu at min bror kommer på besøg med hele familien.
Så skal jeg ikke ønske mig mere i den uge.

Vi har nu været her et år. Det ville være lyv hvis jeg påstod vi ingen begyndervanskeligheder havde, men vi kunne enten koncentrere os om konflikterne og problemerne, eller tænke på at mange ting faktisk er lykkedes for os. Det kan nemt blive en tendens at man i hverdagen sjældent er tilfreds og bare vil noget andet eller ha´ noget mere, men vi har fundet den rette hylde og får det optimale ud af det.

Til trods for at jeg har flyttet nogen gange efterhånden, har jeg osse erfaret at nissen som bekendt flytter med. Og myrerne.....Bliver stadig overrasket hver morgen over at mine bilnøgler ikke er hvor jeg lagde dem i går! Eller mine briller for den sags skyld - og pengene forsvinder stadig på kontoen selv om jeg ikke erindrer at jeg har brugt nogen - meget mystisk.
Jeg må ha´ efterladt min hukommelse i Danmark.

Mit hår kan ikke tåle luftfugtigheden. Jeg savner stadig leverposteg og cultura og smør der ikke smelter for hurtigt. Zendium tandpasta, ærter, Clara Friis pærer og feta der ikke smager af sur sko.
Til gengæld har jeg fået nye venner, en lukket garage, godt vejr 90% af tiden, kæmpe prøverum i butikkerne, billige restauranter osv...........
Ting som jeg gerne ville tage med hjem når den tid kommer, men man kan jo ikke få det hele.
(Hvem er den idiot der har fundet på det ordsprog?)

P.S. Jeg nåede da osse lige at se Pirates of the Caribien med Johnny Deep og på et tidspunkt siger han, og jeg oversætter: "Rejsen er vigtigere end målet".
Gu´er den ej siger jeg bare.