Og når noget går "galt" må jeg spørge mig selv:
"Er det noget jeg vil tænke på om 5 år?"
Mon dog!
Det kan jo så være fra, at de langhårede i familien er ramt af lus igen igen igen og så til sygdom. Men hvor meget sygdom er man ramt af i mere end højst en uge.
Nej vel!
Og hvor ofte går ens bekymringer i opfyldelse?
Heldigvis sjældent.
Og hvilket problem er egentligt så stort at chokolade ikke kan hjælpe på det!!!!!!!!!!!!
I gennemsnit har jeg en´ dårlig dag i kvartalet, og det er vist acceptabelt.
Men når man har 3 trælse dage i rap er det lige rigeligt.
Dag 1:
Kanon besværligt system med hensyn til drengenes optagelse på universitetet. Lige som man tror at nu kører det bare med Anders´ optagelse, så han kan rejse sammen med os, så er det Dennis´ der gir´ problemer. Man skal søge om optagelse i Juni, men da er han jo ikke færdig med sine eksaminer og har ikke noget bevis at sende.
Tiden er lidt imod os og de accepterer ikke en fax.
Så risikerer vi pludselig at han først kan søge til næste semester.
Og hvad skal han lige få tiden til at gå med indtil da?
Heldigvis er han under vores visa, så han har muligheden for at komme med alligevel.
De har søgt utallige legater, da overraskelsen over hvor dyrt det egentligt er at gå på universitetet ikke helt har forlagt sig endnu.
Går det efter planerne er der måske endda udsigt til at de får penge i overskud, hvis de sparer lidt. (Læs: Meget) - Hvis de overhovedet får de legater.
Sprogtesten er klaret, og Anders var på ambassaden sidst i Maj. Umiddelbart kan han først komme ind i landet 30 dage før studiestart, så han kan ikke følges med os andre. Men vi arbejder på at han så kan komme ind midlertidig på et turistvisa!
Det er lidt langt ude:(
Dag 2:
Rasmus og Signe har været til et helbredstjek hos lægen, det er noget skolen de skal gå på forlanger.
Sådan et lægetjek man foretager på en 80 åring:)
Det viser sig så at Signe måske ikke er så rask som hun ser ud til og efter nogle forskellige prøver bliver det ikke bedre, så vi ender med en tur på hospitalet.
Moderen er tilsyneladende den eneste der bekymrer sig!!!!!!
Ungen er bare interesseret i at vide på forhånd om det udløser en tur på McDonald hvis hun skal stikkes endnu flere gange.
Dag 3:
Det gør så f...... ondt i mit knæ når jeg løber. Har set frem til at løbe en lille maraton sidste dag i Maj, men i stedet for at løbe elegant som en chearleader, løber jeg som Frank Hvam.
Det går SÅ langsomt - og ser helt sikkert latterligt ud.
Besøg hos lægen for gud ved hvilken gang i den uge: Tillykke, du har da vist en meniskskade.
Nu skal man ikke tro på alt man hører, og jeg har en brilliant evne til at være døv for visse ting der kommer ud af en mands mund.
Den løb skulle gennemføres. Og det blev det.
Opvarmning.
Vandbærere.
36.25 min. Måske ser jeg lidt anstrengt ud, men det gør herrenas...........Så indtræffer katastrofen: Min computer vælger at gå helt i sort, og når den ikke er sort, er den i hak.
Da var det at jeg godt kunne bruge en hel pakke tudekiks. (Som vi for iøvrigt fik flere af i afskedsgave)
Jeg vil hellere føde en havenisse end bo sammen med en, men lige i de dage ville jeg kunne nøjes.
Jeg rydder stadig op og rydder ud efter devisen: Er der noget der ikke er smukt, brugbart eller af sentimental værdi, så smider jeg det ud.
Så efter 3 triste dage og for mange bekymringer tænkte jeg: Hvorfor hedder det skønhedssøvn, når man vågner op og ligner l...!
Jeg var hverken smuk eller brugbar. Kun sentimental:(
Og er ikke kommet ret meget nærmere en løsning.
Dennis har fået sine årskarakter fra gymnasiet, at han består med de fag han har indtil nu, og at han ligger blandt de bedste på årgangen.
Den godtar´ de forhåbentlig.
Vi afventer resultaterne fra undersøgelserne på hospitalet, og angående mit pc problem, så er mine børn så søde. Jeg må låne deres PC´er lige så tit jeg vil.
Hvis altså de ikke lige selv bruger den!!!!!!!
Nogle ting løser sig selv og ellers kan jeg jo bare ty til mit horoskop og håbe på lidt opmuntring.
Når der er noget der ikke fungerer derhjemme, taber du ikke fatningen, men finder en go´ løsning.
Har ledt, men vistnok de forkerte steder!
Omkring den 22 vil du knytte en fin følelsesmæssig kontakt til en anden person.
Det lovede godt. Claus var inviteret til vores afskedsfest sidst i Maj, og det blev en kanon fest med revl og krat fra tidlig morgen til sen nat.
Aftenen før afholdt Rasmus klassefest, så der bliver i den grad festet igennem.
Utrolig så meget opmærksomhed mænd kan få for at stege et par pølser!
Bedste venner.
Vi snakker, gør vi, og når kvinder snakker meget, må der komme nogle guldkorn, bare engang imellem.
Få nu bare taget det billede!
Legeonklen bliver savnet.
Typisk afslutning på en fest, men heldigvis deler vi i porten.
Vi har fået undervisning i kulturforståelse af Line Mørkbak. Vældig lærerigt og med masser af gode råd.
Uden at gå i detaljer var der især et der var meget fornuftigt.
Vær beredt! Anskaf et sæt (mindst et!) neutralt tøj med tilbehør til finere selskab.
= shopping.
Nu skal jeg bare lære at gå catwalk.
Weekenderne er lidt lange for Claus, så han har investeret i en Nintendo Wii, og i samme ombæring inviterede han SONY på 47 ind i huset.
Den røde pære lyser for ham. Hun er altid klar og tændt.
Han har langt om længe fået sit kørekort. Med UG i teori og kørsel.
Har kørt fra syd til nord og øst til vest.
Han kan stadig levende fortælle om hvilke fantastiske funktioner den indeholder.
Indkøbt et sofaarrangement - godtaget på skype - og et sofabord.
IKKE GODTAGET.
Det er så hæsligt. Brunt og amerikansk. Og i siderne er der noget der ligner blyindfattede ruder.
Heldigvis kan hvid maling gøre meget.
Bordet indgår ikke i smuk eller af sentimental værdi kategorien, men til gengæld er den brugbar, det må jeg gi´ ham.
Den er sådan indrettet at hvis man spiser i stuen - sofaen - hvad vi ellers aldrig gør, er man fri for at trække bordet ind, men en anordning gør, at man kan vippe bordpladen hen til hvor man sidder, uden at tingene falder af. Og så er der en ekstra bordplade under.
Det er ikke nemt at forklare, det skal ses, så brug jeres fantasi:)
Børnene er blevet vist rundt i huset, i haven og i bilen via skype.
Generne fornægter sig ikke. Signe glæder sig til at indrette 350 tomme m2.
Han har oplevet den første tornado siden han ankom. Alarmen lyder i hele byen og stik imod hvad der er hensigten, løber alle ud for at få et glimt af uvejret, hvorefter man så gå ned i kælderen, indtil den hyler at man må komme frem igen.
Tiden for afrejsen er bestilt til den 29 Juni, så nedtællingen er begyndt.
Claus kommer hjem og henter os - så vi ikke fortryder i sidste øjeblik, og børn og voksne glæder sig til at være samlet igen og være en almindelig familie.
Næste gang jeg skriver er vi forhåbentligt landet med begge ben på jorden i den amerikanske muld, og arbejder på at få et godt fodfæste i en hverdag som de fleste andres.
Glæder mig til at fortælle om den nye hverdag og forhåbentlig med mange flere billeder fra nær og fjern:)
