Der er 3 offentlige bassiner i byen og et i haven, men det er jo ikke det samme.
Da vi så hører om en kunstig sø sydpå, pakkede vi frugterne og kørte derud af.
Og tak spids den var stor, men det er helt umuligt at se ned på bunden, der er grovkornet af sand der konstant er hvirvlet op.
Der er ikke dybere end at man kan bunde hele vejen ud til tømmerflåden, men.....
...... man er vel en rigtig dame:)
Det var ikke den store succes, så da vi blev inviteret til Kanopolis Lake var vi da nødt til at sige ja tak.
Tænk hvad vi kunne være gået glip af!!!
Kanopolis Lake er også en kunstig sø, ca. halvanden time fra hvor vi bor, men her betyder afstande jo ingenting.
Det er samtidig et naturreservat hvor man kan klatre, fiske, jage og campere. Og sejle. Og til forskel fra DK er der stort set ingen regler for hvor stor båden må være eller hvor stærkt den må sejle. Det er de badende der må vige for de sejlende!
Til dem det måtte interessere har båden 500 hk, men til trods for det havde den svært ved at trække ham her op:)
Vejret var som sædvanlig fantastisk, humøret højt og forventningerne store.
Og vi blev bestemt ikke skuffede.
Anders og Dennis har stået meget på vandski, så hvor svært kan det lige være.
Rasmus skal hurtig komme efter dem....
Jeg mener ikke man kan sige der er noget man ikke kan li´, hvis ikke man har prøvet det mindst en´ gang.
Men der er lige det der med mig og vand. Uff.... Jeg har været SÅ tæt på at drukne engang, og at sejle i kajak er rigtig sjovt, men noget af det mest grænseoverskridende jeg har udsat mig selv for siden dengang.
Tanken om at få hovedet under vand kan næsten fremkalde fugt på panden.
(Af samme grund tager det mig selvfølgelig ikke særlig lang tid at vaske hår)
Så jeg blev i båden - måske har jeg mere mod næste eller næste gang igen og det er ok.
Hvis i skruer op for styrken på brillerne skulle det være muligt at se dyrene på de sidste billeder.Efter mange timer på vandet afslutter vi med en bøde i forruden.
Claus mener selvfølgelig det er min skyld, for det sker normalt kun for mig:)
Jeg kender alt til bøder, og ikke kun biblioteksbøder. Bøden var denne gang en p-bøde. Nå ja, det er den billigste jeg nogensinde har fået, så det overlever jeg også. Den var endda billigere end hvad det kostede hvis jeg havde betalt for at holde der!
Næste dag drager jeg fluks til domhuset for at betale.
Forbi vagten til den første luge - hun kigger underligt, både på mig og bøden - det kan hun ikke tage sig af og jeg bliver sendt videre. Hmm......
Den næste ser også alvorlig ud. Hvor ville det da bare være nemmere hvis den kunne betales på posthuset, eller at de i det mindste var lige så søde som min bibliotekar derhjemme, der altid smiler overbærende til mig. Men her skal der hverken smiles eller jokes:(
Og der er heller ikke noget at joke med, for jeg skal helt tilbage og betale bøden i den kommune den er udstedt i.
HALLO, ER VI I MIDDELALDEREN?
Men jeg sku´ikke ha´ sagt noget. Tolerancen begynder hvor forståelsen hører op!
I må lige ha´ et billede af den næsten 2 meter høje syriske rose ved bagdøren.
Først i November måned er den fuld af knopper, og det er svært at se den blev skåret halvt ned lige da vi tog på ferie.
Jeg savner min have derhjemme. At rode i jorden samtidig med at jeg tømmer hovedet:)
Her er det meste lagt i græs, og det er næsten kun ukrudt der kan gro i varmen.
Den grønne plante der står til højre for fuglebadet er også ukrudt, og næsten umulig at komme til livs.
Lugter af h...... til hvis man rører den.
Efter jeg har hakket den af, går der ikke mere end et par uger, før den er oppe igen.
Jeg har ikke set en eneste hveps eller bi, eller for den sags skyld gnavpander eller mariehøns.
Myggeepedemien er ovre, til gengæld er der ligeså mange fluer som boede vi i en grisestald.
Fluepapir er ækelt, men en nødvendighed. Selv om vi myrder løs, er papiret alligevel fyldt inden for et par dage:(
Når man er en større familie venter man rigtig meget - på hinanden. Og vi er ikke for hurtige til at komme ud af starthullerne generelt. Men på billederne er det Signe vi venter på.
Hver anden dag skifter hun mening om hvad fremtiden skal indeholde på jobfronten, og hele verden står jo åben!I sidste uge ville hun være konditor og lige for tiden vil hun være tjener og hvem er nærmest til at være prøveklud? Og tro mig, det kan være en prøvelse, for alle skal inddrages og der er ingen undskyldninger for at slippe.
Men det går altså ikke for hurtig med bestillingerne, og når varerne kommer er det altid spændende hvad det smager af:)
Vi skal oven i købet betale for det, men er ikke altid enige i at kvalitet og pris hænger sammen:)
Hun er vældig opfindsom, og god til at erstatte den tid hun normalt ville tilbringe sammen med hendes veninder i DK, for skal man lege med nogen her, sker det ikke impulsivt, men planlægges flere dage i forvejen, og ind imellem er det lidt hårdt og hun får hjemve.
Så må vi andre træde til og agere 10årige og det overlever vi jo også.
Min håbefulde søn, der pludselig er blevet glad for at gå i skole, er også mere hjælpsom end før. Det foregår godt nok i teenage-tempo, for han kan ikke foretage sig noget uden mobilen i hånden.
Den eneste personlighedsspaltning jeg kender til, er den transformation en teenager er i stand til at udvise på 10 sek. fra sød, smilende og hjælpsom, til surefjæset der nægter at rydde op på værelset og skylle ud efter sig. Men der er heldigvis flest gode dage:)
Det kan jo gøres på mange måder:)
Vi har haft gæster fra DK i efterårsferien. I "børnehøjde", men alligevel.Rod - underlige spisetider - ikke eksisterende sovetider (søvn er for slapsvanse) - ligesom en alm. dansk ferie med feriebørn.
Læg lige mærke til det brune gulvtæppe i lufthavnen!
Anders havde en kammerat og Dennis sin kæreste på besøg, og de passede alle sig selv, men alligevel skønt med lidt liv i huset "som i gamle dage".
Rasmus havde Victor med i skole en enkelt dag, resten af tiden gik med at spille, spille, spille og så selvfølgelig opleve nogle af de ting der er bare lidt mere anderledes end i DK.
Amerikansk fodbold eksempelvis. Hjemmeholdet Salthawks har kun tabt en´ gang de sidste seks år men vandt selvfølgelig igen med 70 - 7. Teenagerne gik godt nok glip af kampen fordi de stod under tribunen med de lokale tøser, men det har nok været sjovere.
Zoo - fordi der bare ikke er de samme dyr i DK, og hvor tit får man lige chancen for at håndfodre en pelikan?
Eller malke en plastikko:)
Demolition derby med skolebusræs og se fede biler.
Kirke - fordi det ikke er det samme som at gå i kirke i DK:)Cosmosphere og Saltminen - en af de 8 vidundere i Kansas.
De hjelme her hjælper overhovedet ikke på frisuren, skal jeg hilse og sige!
Ræk mig lige saltet!Og så selvfølgelig en rundtur på fabrikken! (Også med hjelm og hattehår)
Anders´23 års fødselsdag blev holdt på SUMO. Lækker restaurant hvor kokken tilbereder maden ved bordet og underholder med mad tricks.
Selvfølgelig skulle han ha´ Troldmanden fra OZ - historien foregår jo i Kansas.
Det var godt nok lidt træls da de tog afsted igen efter 10 dage- det er altså sjovest når det er en selv der skal ud at rejse!
Den er go nok! 26 grader sidst i Oktober midt på dagen, men temperaturen falder med 20 grader om natten, så om morgenen er det frem med vintertøjet.
I skal lige ha´ det her med til sidst.
Til trods for at landet er ganske fladt, er der faktisk nogle der kører rundt i sådan nogle monsterbiler her.
Så kan man jo spørge sig selv: Hvorfor gør de det?
Fordi de må!
