Dagen efter var vi ude for at købe krudt til 4. Juli.
Da handelen var afsluttet og de havde fået vores historie, spurgte "herren i huset", om han da ikke lige måtte bede en bøn for os.
Og hvorfor sige nej hvis man kan sige ja?
Så der stod vi - i et partytelt midt på en parkeringsplads fyldt med krudt - og bad en bøn sammen med en vildt fremmed mand og hans krudtfamilie.
Situationen var speciel, men vi havde på daværende tidspunkt været i landet i 4 dage og allerede mødt utallige mennesker der vil os det bedste og tydeligt gav udtryk for det.
Uanset om det er på gaden, i restauranten, eller i butikkerne, så henvender folk sig og spørger interesseret til hvor vi kommer fra, hvorfor vi er her, hvor længe vi skal være her, om vi har det godt osv.
Jeg må nok erkende, at jeg blev lidt varm i hjertet.
Dagen efter vi var ankommet, ringede det på døren og udenfor stod en mand i en tanktop.
Nu er tanktop ikke lige det der klær´ ret mange mænd, men her gik det an:)
Han ville da bare lige sørge for at sprinkleranlægget virkede som det skulle, og det var ok for mig.
Det var SÅ hot udenfor, og at se ham knokle var da næsten ikke til at bære!
Men jeg klarede det:)
Og så skete der ellers ikke mere i haven den dag!
Det er ikke kun på film at naboen kommer med kager, det gør de også i virkeligheden. Og kurve med blomster og andre lækkerier.
Invitationer til golfklubben, Rotary, i bogklubben, i løbeklubben og jeg kan blive ved.....
Rasmus lagde sig med et migræne anfald allerede på andendagen, men det tager da heldigvis kun et døgns tid, og det ved man hvad er, selv om det er træls.
På 5. dagen var vi inviteret over til en sød nabofamilie hvor vi skulle fejre 4. Juli.
Det skulle der egentlig ikke være nogen ben i, men er det kutymen at komme lidt for tidligt, til tiden eller lidt for sent?
Vi ankom på slaget.
Hvilken påklædning påfører man sig på denne dag?
Lang, kort, kulørt?
Vi var pænt neutrale, men mange var klædt i rød, hvid og blå farve som flaget. Festligt:)
Hvilken værtindegave har man med?
Det var ikke sådan lige at opdrive en blomst der ikke var kunstig, så jeg overvejede om jeg skulle grave hash planten op der stod bag i haven, og gi´ den væk i en potte.
(Det ville jeg jo ha´ gjort derhjemme).
Og hvordan skal jeg så lige opføre mig?
Man kan føre sig frem eller "opføre " sig frem.
Tror jeg rykker mere ved at opføre mig ordentligt, end ved at vise og fortælle at jeg ved bedst.
Og det gør aldrig skade at udviser accept, tolerance, hensyn og høflighed.
Claus og jeg har på forhånd aftalt at vi ikke diskuterer religion og politik, udover med hinanden!
Men jeg er jo krebs, og krebs er ikke altid realistiske, men lader sig ofte styre af følelser.
Og min dumme dumme mund ka´ bare ikke la´ være med at kævle løs - heldigvis havde jeg fundet nogle artsfæller den aften, og det gik ikke så galt:)
Det gik faktisk rigtig godt.
Dejlig mad - kølige drinks - søde tålmodige mennesker (her tænker jeg på mit skoleengelsk).
Signe og jeg forlod festen kort før midnat, da hun forgæves havde forsøgt at sætte ild til sin finger (og beskyttelsesbriller er en by i Rusland).
I 2010 faldt den 4. juli på en søndag. Her er det så at de har forstået det helt rigtigt i USA.
Hvis en helligdag falder i en weekend, rykker de den til en hverdag!
Derfor blev Mandag 5. juli også en helligdag i USA.
Lige til orientering:
4. juli 2010: Uafhængighedsdag -( Independence Day )
Næst efter Thanksgiving er den 4. juli den største amerikanske helligdag, der fejres med gigantiske parader og enorme festfyrværkerier over hele landet.
Alle butikker og institutioner er lukket, og der flages intensivt med Stars and Stripes.
Dagen markerer som underskrivningen af den amerikanske uafhængighedserklæring den 4. juli 1776.
Om det er en Cannabis sativa, Cannabis indica eller Cannabis ruderalis, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det eneste jeg med sikkerhed kan sige, er at vi ikke havde den med hjemmefra.
Vi frekventerede lægen da vi havde været her en uge. Årsag ukendt, men Dennis fik en halsbetændelse, og et hurtigt kig i halsen, uden podning, var nok til at få udskrevet penicillin.
6 stk. og så skal man forestille at være rask!
Undrer mig hvorfor vi skal spise piller i en hel uge i DK, når mindre kan gøre det!
Vi shopper, shopper og shopper så selv jeg er begyndt at kede mig. Vi mangler ALT.
Alt fra de mindste ting som salt til de største: Møbler....
Havde lovet børnene de selv måtte bestemme hvilke møbler de ville have i spillerummet.
Det var en stor fejl - 4 børn kan ikke engang blive enige om hvilken fastfood restaurant de vil spise på....
Så næste dag delte vi os op i 2 hold.
Drengene stod for det elektroniske, såsom tv, kabler og andet kedeligt - og resten af holdet stod for møblerne. Og det måtte ikke tage mere end halvanden time.
Det tog nøjagtig halvanden time. Sådan. Og så var der også købt møbler til resten af huset.
Hvor svært kan det lige være????????
Den anden weekend var vi inviteret til Willowbrook, hos et sødt ægtepar.
Man kan vel egentlig kalde det en golfby.
Hver enkelt have går ud på golfbanen, fordi der er anlagt en golfbane omkring klyngen af huse.
Så efter en rundvisning hvor børnene fik lov at køre med de voksne som pasagerer og lidt undervisning i golf, fik vi de største mørbradbøffer jeg nogensinde har set.
WOW siger jeg bare.
Hver enkelt stykke blev delt i to, og alligevel var det næsten for meget (her spiser man ikke brød til).
Nu må jeg snart vide hvad en amerikansk ko spiser....
Søndag morgen er det meningen vi skal sove længe.
Det ville være muligt hvis ikke lige havemanden starter rigtig tidligt med en havetraktor .
Jeg havde ellers opgivet ham, og tænkte vi måske havde misforstået hinanden.
Jeg havde haft en møgnat i forvejen - har ellers hurtig vænnet mig til de nye lyde, men den nat var det bare for meget med et airconditionanlæg der lyder som en gammel Ferguson, godstoget (der er ENORMT langt) og tuder når den kører gennem byen flere gange om natten, selv om det er 3 km. fra hvor vi bor.
Og så bor vi da også lige skråt overfor brandstationen.
Ærlig talt syntes jeg godt de kan vente med at starte sirenen til de nærmer sig branden for at gøre opmærksom på at de er på vej, det beroliger måske de som det brænder hos - eller hvis nogen kører i vejen for dem, men nej, alle skal da vide at de er i aktion, også om natten.
Men fakta er at jeg går ud til havemanden, glemmer fuldstændig at tælle til et uendeligt tal inden i mig selv, og spørger med et anstrengt smil, om amerikanere altid arbejder om Søndagen for at slippe for at gå i kirke?????
Når det kribler allermest i munden på mig, så skal jeg lære at holde min kæft:(
Jeg tror at han, konen og sønnen, godt ku´ se jeg trængte til mere søvn, og at jeg dybest set er et rart menneske, så konen spurgte bare med et smil, om vi selv gik i kirke?
Utroligt at bo i bibelbæltet, og så alligevel rende ind i ateisterne!
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget - gartneren lovede at ta´ hunden med en anden gang, og det må gerne være snart....
Ved et tilfælde hører vi, at vi skal være opmærksomme på edderkopperne: Hvilke edderkopper, spør´ jeg bare? Jo altså, dem der er brune, 2 cm. lange og har en fistel bag på - bliver i bidt af dem skal i straks søge læge!!
Jeg må så lige ha´ fat i husejeren, der lover at sende folk ud at sprøjte i næste uge, langs med huset og indenfor....:(
Jo tak, spids! Hvis ikke vi er døde inden da!
Og jeg som troede det ville være slangerne vi skulle være bange for, men det er åbenbart en misforståelse.....
Nå, men han kom, han sprøjtede og jeg stod med store øjne og åben mund - da han fortalte at vi havde rigtig mange spind, heldigvis flest udenfor, og at man kan forvente at de vil komme frem, og prøve at stikke af fra giften.
Han fortalte da også at det faktisk er 2 forskellige de sprøjter for.
I kan selv finde dem under Black Widow og Brown Lacruse på nettet. Samt billeder af hvad de egentlig kan forårsage.
Der sprøjtes normalt forår og efterår, men oftere på skoler og institutioner.
Det øverste billede er af Signe med en død en´ af slagsen på et smørebræt, og det nederste er den samme, bare tæt på. Så klamt:(
Normalt lister vi lige edderkopper ud af bagdøren, men nu er der ingen nåde - alle kryb må lade livet.....
Er nogen i tvivl, så er moskitoer en art myg, med munde som er tilpasset for piercing af huden.....En rigtig plage. Der køres rundt i lastbiler og sprøjtes for dem om natten.
Nogle dage er det en umulighed lige at smutte ud med skraldespanden, uden straks at blive overfaldet, ikke bare af en enkelt eller to, men en hel sværm og vi ligner alle nogle forbyldede danskere der ikke er forberedt på hvad der kan hænde en´, når man bevæger sig ind i et fremmed land med farlige dyr....
Vejret skal man lige vænne sig til og vi valgte bevidst et hus uden pool for at "tvinge" børnene hen til de offentlige anstalter, og komme i kontakt med andre ligesindede svedende mennesker.
Godt tænkt, men ikke særlig realistisk.
Der er kun et lag glas i ruderne og airconditionanlægget er ikke altid optimalt selv om det kører konstant.
Det er en mulighed at rulle gardinene ned, men ret klaustrofobisk i et hus der stadig mangler alt inventar.
Man bliver doven og ugidelig og desperat og orker ikke sætte sig ud i bilen for at køre hen og bade. Så der måtte et basin til.
Det er til ære for fotografen at han har smidt trøjen, og ikke fordi der er 46 grader i solen:)
Hun kan selvfølgelig ikke vente på det bliver fyldt:)
Så vi bader fra tidlig morgen til sen aften....
Vores kontaktfamilie tager sig godt af os (Montgomery familien der har børn på vores børns alder). De har til gengæld en rigtig pool og har været søde til at invitere os, og det er unægtelig sjovere, ikke at svømme i ring og ind i hinanden.
Endelig efter 3 uger ankom vores møbler og tingene hjemmefra - det var som juleaften midt i Juli.
Vi (jeg) mangler stadig noget pynt og andet krims krams, før det er rigtig hyggeligt, men det får jeg vel skrabt sammen efterhånden.
Foreløbig har jeg nok i at støve af for at holde edderkopperne fra døren.
Claus arbejder som 10 vilde prærieheste, intet nyt på den front.
Det nye er at han har erhvervet sig en grill, og er der noget han ka´ finde ud af, så er det da det. Han griller, griller og griller, og har jeg ikke nævnt det før, så er det grillvejr hver dag.
Aldrig har han da stået så meget for kødets tilberedelse som nu. Det er nu heller ingen sag, for kødet er bare anderledes: Størrelsen har jeg beskrevet, men det er også mere mørt af en eller anden ukendt årsag.
Jeg undrer mig stadig over utallige ting, og det er jo ikke fordi USA er et egentligt uland.
(Eller at jeg er så uvidende:)
Som det sidste vil jeg sige tak for alle gaverne, brevene og kortene hjemmefra til min fødselsdag. Det gik lidt stille for sig i år, men jeg skal nok tage revanche.
Nu får i ikke mere, men glæder mig til næste gang, hvor jeg vise vise jer feriebilleder fra det noget køligere Colorado.
