fredag den 9. december 2011

Luminaria

Luminaria er et spansk ord, og oversat betyder det noget i retningen af at lyse vejen op for Kristus.

Her i Hutchinson spreder Luminaria sig over 36 blokke i den gamle del af byen og det er jo der jeg bor :)

Man kan ikke undsige sig det, så det er vel egentlig frivillig tvang når vi igen har foldet ca. 300 brune papirsposer, fyldt dem op med nok sand i bunden til at der kan stå et stearinlys fast.
Antallet afhænger af grundens størrelse og vi er så heldige at bo på en pæn stor hjørnegrund :(
Og man må ikke snyde - de skal stå med x antal fod imellem sig!

Vejene bliver spærret af og politiet møder op for at holde ro og orden blandt de tusinder der velfarter til vores kvarter for at nyde synet.



Det er også frivillig tvang at Rasmus hjælper til: Det fryser med 14 grader og projektet varede flere timer end lovet - til gengæld kan han nu kalde sig ekspert i at folde en pose helt korrekt!

Præcis kl. 18 skal lysene være tændt og flot er det :)

Man kan købe sig en kop varm, et eller andet, i parken, og i teltet hvor man køber det varme, kan man aflevere dåsemad til de fattige!

Jeg har åbenbart snydt lidt i den ene indkørsel med afstanden, men for hunden det var koldt for snitterne.
Hvis nu jeg ikke gider (orker) kan jeg betale mig fra det, enten hos kirken eller spejderne - de skal så ha´ 1 dollar pr. stk - så er det da vist osse betalt så rigeligt!
Og så skal jeg endda selv tænde lysene!

I den sidste halvdel af det 18. århundrede emigrerede en flok svenskere til Kansas og oprettede byen Lindsborg.

Sidste jul, kort før vi rejste til Florida, tog vi en tur dertil - en svensk flække som amerikanerne har givet øgenavnet Little Sweden med ca. 3500 indbyggere.

Byen er især kendt for sine mange gallerier og kunstmuseer - det elsker jeg jo og kan få timer til at gå med at drive rundt.

Dernæst er de kendt for de verdensberømte Dala heste.
En´ ting er at se dem på en plakat, en anden at se hvor fint de er malet i detaljerne.

De står rundt omkring i byen og er udført i glasfiber.

For gammel til at ha´ rottehaler og være en hestepige, men ikke for gammel til at glemme at jeg ikke er 14 mere! MAN MÅ IKKE SIDDE PÅ HESTENE!!!!!!!!


Den røde er nok den der er mest kendt i norden.






Hesten står ved indgangen til Swensson Park og generelt står hestene ud for de forretningsdrivende der er af svensk afstamning.











I Hemsløjd er der i halvdelen af butikken et arbejdende værksted, hvor man ud over at male større og mindre heste og andet træværk, kan få alt muligt i dansk, svensk og norsk tingel tangel.




Og man føler sig bestemt velkommen - straks folk hører hvor vi kommer fra, fortæller de løs om deres svenske aner og spørger løs og for et kort øjeblik får man lidt hjemve.

Og skulle det blive for kedeligt er man velkommen til at slå sig ned - Rasmus hader ALT hvad der minder om shopping - forstå det hvem der kan :)

Den lokale ølstuga - det ser ligeså træls ud indenfor som udenfor, men kunder er der nok af.

Og det er ikke meget anderledes i Anderson Butik.



Jeg ved ikke hvordan man staver til telefon på svensk, men det er måske udtalen de har prøvet at gøre sig umage med.

Restauranten hvor man kan få alt i svenske retter med rødkål :)

Vivi blev naturligvis slæbt med derop da hun var her i Oktober.
De har rigtig mange fester og koncerter der relaterer til Sverige og naturligvis også Lucia optog.

I et anfald af huslighed har jeg rengjort gulvet efter at hunden har haft ubehagelige tendenser i tarmsystemet i nat, så nu lugter det kun af en blanding af tigerbalsam og våde sportsstrømper - strøget 13 skjorter til Claus, pakket og tjekket lister af, så nu er jeg så tæt på og klar til at holde juleferie.
Med undtagelse af en´ ting: Jeg har kun købt en enkelt gave, så de fleste modtagere kan godt forberede sig på Wunderbaum og retovertræk fra Statoil - selv har jeg ikke mange ting jeg ønsker mig, men mange ting jeg godt kan undvære.

Det lyder måske lidt langbordsagtigt, men jeg har ikke haft større ønske i livet end at få så mange børn at vi uden problemer kan nå om juletræet, og jubiiiiiii, jeg skal hjem og holde jul med alle mine unger i år. Afrejsen er i morgen, Lørdag, og går alt vel sætter jeg foden på dansk jord Søndag eftermiddag :)
Jeg ønsker jer selvfølgelig alle en fantastisk jul med skønne gaver der ikke skal byttes, masser af kvalitetstid med familie og venner og et farverigt nytår.

P.S.
Politisk opdate: Måske har i allerede læst/hørt om det, men det er blevet tilladt for homoseksuelle at deltage i nationens militære styrker hvis man er amerikansk statsborger i USA, så pt. er 2 millioner sendt på kursus der skal forberede dem på synet af andre soldater der kysser, holder i hånd eller endda begge dele. WOW for et fremskridt.
Samtidig arbejder Kansas guvernør Brownback ihærdigt på at gøre det ulovligt at have sex mellem ens køn - det må siges at være et skridt frem og 2 tilbage.
Så min konklusion må være at det er en fordel at være tvekønnet i Kansas især og det er da vist nogle år siden han slap grebet i den virkelige verden.

mandag den 14. november 2011

Turist i Kansas

Nogle traditioner vil jeg gerne bringe tilbage til Danmark, bla. halloween.

Måske ikke helt så stort og overvældende, men alligevel.....


Vi har haft fint besøg fra Danmark - Vivi ankom i stor overfrakke og brugte et par dage på at vænne sig til 30 graders varme. Hun skulle ha´ hørt efter da jeg sagde der skulle være overvægt af sommertøj i kufferten - så har hun lært det til næste gang hun kommer - forhåbentlig :)

Vi fik masser af tid til at cruise rundt og alligevel kunne vi godt ha brugt et par uger mere - 10 dage er for lidt når festministeren har lagt et stramt program.

2 halloween fester blev det bla. til.
Vivi som cowboy og Claus igen som sømand, men nu med overskæg :)

Party party jeg snupper lige en bacardi eller ti, og håber at blive lagt i håndjern af The officer. Modig udklædning i en homofobisk stat - men han var da for lækker lige den aften :)

Trick and treat - jeg delte slik ud til ca. 500 børn og i år var det skoledag dagen efter, så det lagde en dæmper på festlighederne.

Vivi var klædt ud som sig selv og Signe som M&M´s :)

Den hat er bare for fed :)

Rasmus er klædt ud som en træt teenager fra Europa og heldigvis er ynglingssofaen hos vores venner ledig, og han føler sig så meget hjemme efterhånden at han selv går i køleskabet.
Claus måtte vi undvære - han tog til Florida dagen før, derefter til Danmark, og nu må han godt snart komme "hjem" igen.

Fabrikken blev selvfølgelig også klædt ud.
Børn fra en skole i den sydlige del af byen klippede ansigter i karton og fyldte næsten samtlige 360 vinduer i kontorbygningen.

Sammen med vores venner fik hun en rundvisning på fabrikken - jeg har ikke glemt at jeg for længe siden lovede at lægge flere billeder ind derfra - hav tålmodighed.

Skønhed er en overvurderet egenskab - i hvert fald når det drejer sig om juletræer.

Selvfølgelig skulle vi på Freddy´s - ungernes ynglings burger restaurant.

Der blev da osse tid til nogle omgange ved shuffelboardet :)

Hold da k... hvor var jeg go den aften (osse den aften) jeg vandt alle omgange. Jiiiiiihaaaaa.....

Mit yndlingssted i Wichita, største by i Kansas og kun en lille times kørsel væk - stedet hvor alle vores gæster bliver slæbt med hen.

Med meget go vilje kan jeg da godt se en lighed.
Den øverste høvding forestiller overhovedet fra stammen Wichita og den nederste forestiller høvdingen i Ungstrup klanen.
(Opnår mest ved at lade ham blive i troen:)

Keeper of the plains er lavet af Black Bear Bosin, også en gammel indianer.


Billedet er fra sidste sommer da der stadig var vand i floderne.

Sidst på dagen bliver bålene langs vandet tændt manuelt.

Jeg har ualmindelig mange billeder fra stedet, men det vil jeg skåne jer for.

Og dog - lige et enkelt af min dejlige familie :)

Og et til.....

Og et til...:)

Jorden var hellig for stammen som levede nær floderne der løb sammen her - Little Arkansas River og Small Arkansas River.

Jeg har taget billederne fra hver sin side af broen der gå over floderne, og det er et trist syn.
Som i kan se på nogle af de andre billeder der er taget tidligere, går vandet normalt helt op til kanten og flyder i en lind strøm gennem landet. Vi har haft en ekstrem varm sommer og det ses over hele staten.

Museet tæt på er et besøg værd. Det gør et dybt indtryk at se og læse om nedslagtning, slaveri og udryddelse, og sætter en masse tanker i gang mht. racismen der stadig eksisterer.

Søger i på nettet: Keeper of the plains, får i en kort visuel rundtur - lidt som selv at være der :)

Er man i Kansas skal man selvfølgelig også se Old Cow Town - Signe har været der før og er ikke videre begejstret for en gentagelse (frivillig tvang) men feriepigerne er klar til at træde tilbage i fortiden :)

Ja tak Claus - jeg modtager gerne denne massive buede klassiske 14 K guldring med indfattet 0,31 karat -River IF diamant.

Og sammen kører vi ud på prærien i Kansas og ser solnedgangen fra jeepen, alt imens vi drømmer om en fremtid langt ude på landet langt væk fra byens stress og jag.

Nej gu gør vi ej, tilbage til virkeligheden Gitte - ingen ring - ingen drøm om at bo på landet - ever.

Men man kan godt få tanken lidt når man kommer til Old Cow Town.
Byen er bygget op på samme måde som Den gamle by i Århus og Hjerl Hede med huse og bygninger der er tudsegamle og flyttet pind for pind for derefter at minde os om at det er godt vi lever i det 20. århundrede. Så sjovt var det vist heller ikke i "de goe gamle dage".

Forestil jer at far, mor, mange børn og måske et par bedsteforældre kommer langt vej fra for at søge lykken i det store Amerika som guldgravere eller med drømmen om en stor ranch.

Vognen bag Dennis indeholder kun alt hvad der er absolut nødvendigt for at kunne overleve.
Det må være der ideen er opstået til at lave en combicamp!

Med lidt go´ vilje ligner det Det lille hus på prærien :)

Og der er jo så dejligt ude på landet - not :(

Enhver landmand kan selvfølgelig se det er en gammel hestekværn.

Det er ikke bare en høvender, det er en dekoreret høvender!

Imens manden driver den af i gyngestolen....

...hænger ungerne i den polstrede og råber på mad.

Køkkenet lever op til enhver husmors drøm om funktionalitet, og skulle tiden blive lidt for lang kan hun da altid lappe lidt på kludene :(

Der er altid noget at gøre for en husmor - hun gør det hele om og om igen.
Sådan sang Anne Dorte Michelsen for 20 år siden - hun synger den endnu og der var sikkert en husmor der sang noget lignende for 200 år siden.

Kan levende forestille mig en frustreret husmor med tæppebankeren i hånden.

Det eneste sted man som mor er garanteret fred er på tønden.
Ingen unger til at rive i skørterne.

Det eneste der river er majsbladene i bagdelen.
Det har sa.... ikke været sjovt med hæmorider :(

Hvis man havde nogle slemme nogle af slagsen kunne man sikkert få et eller andet mix på apoteket.

Hvis ellers man havde mod til at bruge det.

Bortset fra at vi har asfalteret i nutiden, er der udefra ikke den store forskel på arkitekturen fra dengang og til den by jeg bor i nu.


Hvis i lige kigger på væg og loftsbeklædningen er det den samme der stadig er i mange af de butikker i min hjemby herovre.


Gad vide hvor mange glade eller sure smiley butikken ville ha´ fået anno 2011.


Ingen har vist tænkt på salmonella da de lagde anden på slagteblokken, waaaahh....

Hmm....et spillebord hos slagteren - ja hvorfor ikke!

Hvor blev hesten af?

Så er der ikke andet at gøre end at vente på toget.

Og ifølge kridttavlen kommer de til at vente rigtig længe.

Så gå dog hjem!

Eller gå på bar :)

Spille udendørs bowling eller....

..... spille pengene op indendørs imens man guffer et par pøller :)

Ret smart anordning: Den ruller laaaangsomt frem og tilbage så man ikke skal vende dem.
Gaveønske til manden der har alt!

Den lokale sherif er ikke langt væk og han dækker alt fra det man sædvanligvis forventer af en sherif og til at reparere veje. Det var vist inden fagforeningen blev opfundet!


Han har vist heller ikke hørt om folkepension! Eller om socialdemokratiet for den sags skyld!

Smeden er en rigtig snakkebasse - gosh mand, han kunne blive ved at knævre en hel vinter.

Som i Den gamle by i Århus og på Hjerl hede er der masser af arrangementer og arbejdende værksteder året rundt.

Og der er nok at gøre....

Den lokale bank...

...og det lokale posthus....

...men der er ikke noget at komme efter :(

Polstrede stole hos barberen - det er så måske en af de ting der gerne måtte blive som før :)

Selvfølgelig tilbyder han også spa og welness :)

Det er hverken Bilka eller Wall Mart, men de har hvad der er nødvendigt i en blandet landhandel.



Herrenes magasin i Wichita

Et prøveværelse - det er så en af de ting der er gået lidt i glemmebogen som jeg er helt sikker på enhver kvinde gerne så genindført.

Fint skal det være -der er stil over pengekassen.

Selv i en brutal brandert kunne jeg ikke finde mig til rette i sofaen uden at få et horn i siden - er den ikke lidt makaber????

Pokkermig om ikke de lige har fået et par horn i overskud og så flikket en barnestol sammen, med tilhørende skammel - det er da et mere sjældent end kønt møbel.

Claus har fundet sin indre cowboy i Kansas og får nogle gange underlige billeder inde i hovedet. Fantasier om at han er en rigtig cowboy der efter at ha´ drevet kvæg...

...skudt en vognfuld bjørne...

....taget et langt bad hvor jeg skrubber ham på ryggen....

.....hvorefter han smutter en tur på det lokale dansested.....

....for at more sig med hende her. (Hvis hun vrikker mere med den store r.., vælter hun møblerne)

Så er han også selv ude om det - straffen er hård - han skal sidde mindst en time på kirkebænken uden hynde. Så ka´ han lære det!

Jeg er mere beskeden: Kan egentlig godt se mig selv som lærer - blive tiltalt frøken og med ret til at spanke børnene.
Ud over at møblementet i nutiden er lavet af kulørt plastik er der ikke den store forskel. Det er stadig tilladt at straffe børnene fysisk i nogle stater og alle lærere bliver tiltalt med efternavn, mam eller sir.

Doc Fabrique, alt mulig lægen - forløste ca. 4000 børn fra deres mors skød i stolen her.
Historien fortæller intet om ombetrækning, men jeg alene kunne sagtens vride armlænet i stykker.

Ind imellem har vi alle brug for at springe over hvor gærdet er lavest, og jeg ville bestemt gøre det hos tandlægen. Få ryddet hele munden i et hug så jeg aldrig skulle sætte mine ben der igen :(

Jeg har ofte undret mig over hvorfor vejene er så brede selv i de små byer og har lavet lidt research uden held, men i Old Cow Town fandt jeg svaret: Forestil jer at diligencen er en 6spand, de rider lidt for langt, bremser for sent eller hvad ved jeg og i stedet for at spænde kræene fra kan de liiiige lave en u-vending. Jow jow - den er go nok, jeg har det fra en der levede for 200 år siden!

Og her sidder vi så - er livet ikke herligt - jeg har glemt alt om Claus´ eskapader på den lokale bar og ser frem til bare en lille lyserød diamant i forsoningsgave :)

Kansas er ikke et oplagt feriemål, men hvis man ikke skruer forventningerne for højt op kan man sagtens få en på opleveren alligevel. Jeg har stadig nogle mål for hvad vi skal nå at se og i får selvfølgelig lov til senere at komme med på en "kigger".

Og nu tilbage til virkeligheden: Snart er det vinter.
For 3 uger siden havde vi 30 grader, lige nu omkring de 20, og snart skal jeg ha´ kørt bilen i stald.

Pga. den varme vinter kommer der mange trækfugle til, og i skumringen kan man især høre dem - de larmer som har de ikke set hinanden i flere år!

Det kan godt føles lidt som om man er med i Hitchcock filmen "Fuglene".

Overgangen fra sommer til efterår er noget anderledes her end i DK og man lægger knap nok mærke til det.

Der er stadig blomster og knopper i den syriske rose.

Græsset skal stadig slåes.

Vi kan stadig sidde udendørs og spise.

Og når solen hænger lavt sidst på dagen kan jeg stadig finde en krog at sole mig i :)

2 dage med regn i sidste uge - så måtte børnene ikke komme ud i frikvarteret.
510 børn inde i alle pauser - et levende mareridt og pga. uro indendørs er der varslet at frikvarterene bliver inddraget til undervisning hvis det fortsætter. (Stakkels lærere)
Det blev så til sne i stedet i 2 dage, men begge gange om aftenen, og med høj solskin dagene efter sååå.... hvor heldig kan man være :)

Stedet hvor Rasmus tilbringer det meste af sin fritid - med sin søde "veninde" Dell, 1000vis af kilometer "hjemmefra" og alligevel når han hver dag at spille og snakke med vennerne inden de går i seng og endnu flere timer sammen i weekenden :)

Signe har travlt med den nyerhvervede symaskine og snart kan hun vel ombetrække møblerne:)

De har lidt hjemve og især Signe savner skolen, ikke fordi hun ikke trives her, men det er bare så meget anderledes.
Heldigvis er det uden tårer og så kan et kram og en go snak jo gøre underværker.

Snart ses vi - få uger til juleferie i DK og jeg vil gøre mit bedste for at nå hele vejen rundt og arrangere lidt "amerikansk" derhjemme for jer.
Pas på hinanden - sæt jer ikke i gæld og ta´ ikke træet ind for tidligt :)

Knus