Vi går aldrig hjem

Så blev det endelig Signe´s 12 års fødselsdag. Hun har den sidste måned, hver gang vi har været på restaurant, sagt at hun er 12 - ikke at det gør nogen pris forskel når man har passeret de 10, men det er nu noget særligt at være 12 år.

Når man ikke lige har sin store familie i nærheden på den store dag, bliver man lidt ekstra forkælet :)
Vi var på hendes ynglings restaurant SUMO, og hun er meget glad, for forude venter der huller i ørerne. Bedste fødselsdag EVER :)

Men der er nu også andre måder at feste på:


Dagen efter en tur på Carls Bar med lidt panikvin og forestillingen om at jeg er Amalie fra Paradise Hotel der fester med Sidney Lee, oplever jeg at mine reflekser er sat fuldstændig ud af spil.

Jeg er på ingen måde åndeligt til stede efter sådan en tur og efter utallige spekulationer der kun går ud på at huske symptomerne for skrumpelever og rødvinsmarineret hjerne, tænker jeg igen igen igen at det er sidste gang jeg skal være med i konkurrencen om hvem der kan sidde længst på en rodeotyr.

Jeg behøver jo ikke rejse helt til USA for at overspille som en fuld dum dansker og er i nogle tilfælde heller ikke en speciel go´ repræsentant for landet.

Man fester ikke på helt samme måde i USA som i DK.

Eksempelvis et bryllup:
Som noget helt naturligt inviterer man chefen, med kone.

200 er der inviteret til vielse i parken. Der synges ikke, så det varer kun en halv times tid. Hvilket er alt for længe når man sidder i 30 graders varme i en stropløs kjole lavet at kunststof :)



 Forinden har Signe været barnepige for gutten her, imens bruden og brudepigerne får arrangeret håret.
Det er den store kærlighed og han vil meget hellere blive hos hende hele dagen, men det går ikke.

  Han er ringbærer og til trods for at de har øvet det igen og igen hjælper formaningerne lige lidt.

 Det lykkedes ikke, men er meget sjovt at være tilskuer til :)
 
Brudeparret sidder på podiet til venstre sammen med hver deres "best (wo)man".

Gaveønskerne er meget små, ikke over 200 kr., og det er lige så normalt at sende gaven til hjemmeadressen som at ta´ den med til brylluppet, de bliver alligevel ikke pakket op før festen er forbi.
 
 Ind kommer så først deres "best man og brides maid" og derefter -
 
 -brudeparret.

Jeg er som altid skrupsulten og ser frem til noget eksotisk mad, da han er fra Peru og hun også er eksotisk (opfattelsen jeg får blandt mændene ved bordet:) Menuen bestod af "sammensæt din egen burger" og ta´-selv-salat og der var da osse både tomat, salat og agurk plus 3 forskellig slags dressing!

Men det forhindrede mig ikke i at få det bedste ud af festen:) Jeg havde glædet mig til et amerikansk bryllup a la det vi ser på tv, så der blev svunget med guldørenringene helt til kl. 22 da næsten alle gæsterne var taget hjem - Claus og jeg gik som nogle af de sidste, da det gik op for os at når der ryddes op er festen slut!

Jessica - Signes voksenven og mange drenges våde drøm. Altid sød, smilende og hjælpsom.

Kom lige forbi på lørdag og ta´ en ret med - eller en drink. Meget amerikansk.
Man inviterer ikke til nogen bestemt tid, men der er altid mad nok fordi folk selv medbringer og det er en af tingene jeg tar´ med hjem.
Ikke mere suppe, steg og is kl. 18.00 præsis.
De tar´ ikke tingene så højtideligt og sjældent har jeg oplevet at der var stole nok at sidde på og servietterne matcher aldrig. Kun paptallerkener og kom som du er - så længe der er vand i hanen er der suppe nok til alle. (Øver mig stadig i at forvandle vand til vin:)

Selvfølgelig har vi nogle vi kalder vores bedste venner, men det er ikke så vigtigt hvem der lige stikker hovedet ind når de hører musikken spille og det lyder måske lidt langbordsagtigt, men man lærer en masse søde, rare, venlige mennesker at kende som man ellers ikke ville ha´ snakket med.

Jeg har kun været til enkelte fester hvor der ikke er blevet danset, uanset hvor få vi har været.
Ham her er færdig med dansen -  det er en blandet fornøjelse at blive introduceret for dansk gul gajol. Dagen efter så han bestemt også mere afførende end forførende ud - så ka´ de lære det de amerikanere - at der findes andet en Cors, Budlight og Samuel Adams.

Livet er for kort til ikke at se fabelagtige ud - her til koncert med kool and the gang - og ingen kunne på daværende tidspunkt ane hvilken grim smag jeg havde i munden 15 timer senere.
Føj den var slem - men livet er for langt til kedelige fester :)

Som sædvanlig de sidste der går hjem.
Vi blev pænt fulgt til døren og det var da bestemt også bedre end en nat i spjældet.

Dagen efter - der er ikke så meget at grine af - smerte er en svaghed der forlader kroppen - de andre hygger sig med kolde øl imens jeg trækker vejret meget kontrolleret og forsøger at se ud som om det ikke er nødvendigt med førstehjælp - og tanken om hvordan jeg skal klare endnu en koncert om en halv time er helt uoverskuelig. Kort sagt - uden at ville det er jeg tæt på hele tiden at være bange for at banke panden ned i bordpladen :(
Forholder mig fuldstændig i ro:(

Kenny Rogers - 72 år og still going strong. Han var så stivbenet og bevægede sig som om han havde været med mig i byen natten før, men gosh for en koncert.
Stemmen var på ingen måde rusten, og jeg forstår godt at kvinderne i min mors generation er helt vilde med ham.

Uanset om det er en koncert, sportskamp eller traktortræk, liner alle mand i uniform op og gør hunør imens vi andre tar´ kasketten af, lægger hånden på brystet og mimer med så godt vi kan .

Let´s drink and make bad choices.

Mænd er der nok af, men ligegyldigt hvad der sker i dit liv, så ha´ mindst en´ kvinde der elsker dig.
Kate og jeg har reddet hinanden fra at synke i grøften når livet her i USA allermest er gået opad bakke med træsko på. Hun er fra Brasilien, hendes mand fra Skotland og de er med deres børn det eneste jeg ønsker at bringe med tilbage til Danmark.
(Ok - der er også nogle materielle ting jeg kunne tænke mig at få med hjem)

Som om vi har været venner hele livet og ved vi skal skilles snart, er det lidt som en ulykkelig kærlighed - afstanden er for stor. Deres udstationering her i Kansas slutter til sommer, derefter skal de til Arkansas og det er jo ikke lige rundt om hjørnet.
De har altid inviteret os sammen med deres søskende, forældre og svigerforældre til alle højtider og ferier, og de har været vores familie i årene vi har været her.

Skal man så skal man - sove, og hvorfor ikke lige her:) Signes "lillesøster" imens vi har været her, på godt og ondt, og plager hun for meget for at få en søskende mere, så "låner" vi hende et par timer :)


Så har vi været på farten igen.
Til venstre, det Amerikanske flag, og til højre er flaget for staten Florida.
I cirkelen står der "Great seal of the state of Florida - in god we trust". Og gud nåde trøste den der tør ytre sig om det modsatte.

Generelt gør amerikanerne meget ud af symboler. Klistrer bilen ind i mærkater på det man tror på, hvad enten det er en bestemt fodboldklub, kræftens bekæmpelse, en politiker eller det parti man stemmer på. Eller den religion man tilhører. Græsplænerne kan til tider ligne skilte skove med overbevisninger.


Det er 3. gang turen går til Florida siden forrige jul. Vi har været meget omkring, men Florida er vores favorit og kommer man på det rigtige tidspunkt af året slipper man for fugten der føltes som et klamt grødomslag.

Billedet fra flyet viser de store sumpområder der er omkring Florida, nationalparker med eksotiske dyr hvis man regner slanger og alligatorer med.

Jeg elsker at kigge ud på landskaber, og en vinduesplads er altid at foretrække på de korte strækninger. På de lange er det for koldt at sidde inderst og tæpperne er tynde som viskestykker.

Hvis ikke man lige ved det er det ikke til at se det! Men uanset hvor man er i USA er der altid områder eller hele byer med huse der er fuldstændig ens. De kan afvige lidt i farverne og det kan da være en hjælp hvis man har problemer med orienteringssansen efter en glad aften i byen.

Vi skulle mødes med Anders og Dennis i Orlando lufthavn til en uges ferie i Clearwater.
Vi havde nogle timers ventetid og hvad er så mere oplagt end at bruge dem på lidt shopping :)

Claire´s - landsdækkende butikskæde der har alt unødvendigt, billigt, tingel tangel og bling bling - og af en eller anden årsag kommer vi altid ud med et eller andet crab.
Nu ved jeg ikke lige hvordan det er i DK, men det var her i Claire´s hun blev piercet og jeg måtte skrive under  8 steder før det kunne lade sig gøre!


Vi nåede også en tur i den største M&M´s butik. Bortset fra slik har de tøj, legetøj, håndklæder bare for at nævne noget, og så selvfølgelig en bil. Mindre kan da ikke gøre det!

Tilbage i lufthavnen - nu varer det ikke længe, spændingen stiger :)

Jeg ku´ ik´ la vær´. Hun var osse træt af at vente og sad og nikkede som en kinesisk kat indtil hun opgav og lod søvnen føre hende et andet sted hen.

Endelig - stor gensynsglæde.

Det gode ved at rejse andre steder hen er selvfølgelig maden, og i Florida kan de bare det der med fisk. MEGA hummer.....

....eller friturestegt krebs :)

På molen her er der hele året rundt kræmmere og gøgleri fra sidst på eftermiddagen.
Langs stranden er der kilometervis af restauranter og butikker. Vandet er varmt, sandet er fint og hvis man kun er til strandferie er det et perfekt sted.

Et øjeblik er man lige i tvivl om der overhovedet er liv i den.

Det gælder ikke for de brune pelikaner her, der er den mindste af arterne. Der er rigtig mange af dem og det er imponerende når de letter og lander med et vingefang på 2,5 meter hen over hovederne på os.

Fælles for fuglene er at de venter på at resterne af de udbene fisk bliver kastet ud til dem - nogle få er friske nok til selv at ta´.

Typisk Signe - hun klistrer sig altid til Anders og Dennis. En lillesøster der er vant til meget kontakt og opmærksomhed fra ældre brødre :)

Sidst på dagen tar´ vi med en katamaran ud for at se delfiner. Det er pænt køligt ude på vandet og de der ikke er hurtige nok bliver drivvåde.

Det ville være rart med en advarsel, men bølgerne kommer når de kommer. Når man så står helt herude skal det gå galt og vi bliver alle drivvåde inden vi er tilbage et par timer efter.
Vi så ikke kun delfiner (dem har vi efterhånden set flere gange) men store rokke, der springer op af vandet som flyvefisk, var et imponerende syn. Selvfølgelig har jeg det ikke på kameraet, så hurtig er jeg heller ikke.

Skibet her sejler osse med turister der skal ud og se på dyreriget til havs - forskellen er at det er en mere børnevenlig tur med spisning og sørøverlege undervejs.

Ser man ingenting kan man da altid prale af at man har overlevet en tur i hajens gab!

Vi havde nok dage til at vi hver især måtte ha´ et ønske om hvad vi skulle bruge noget af tiden til. Jeg tog selvfølgelig hensyn til de andre da jeg valgte ikke at skulle på et eller andet moderne kunstmuseum. Jeg måtte nøjes med ham her :) Til gengæld fik vi fyldt kufferterne op med tøj på min dag.

Kl. 4.18 Tirsdag morgen med udsigt til 31 grader, kørte vi fra huset i Clearwater til Crystal River.
Målet var at svømme med søkøer.

Skipperen ved nogenlunde hvor de er, så iført våddragt, maske, snorkel, svømmefødder og selvfølgelig et undervandskamera, glider de ligeså stille ned i vandet og venter.

Men kun et øjeblik, for det store dyr skal ofte op for at trække frisk luft, så vi ser rigtig mange af dem :)

Vandstanden er meget lav - så dyrene der vejer op til 1600kg. og æder 50 kg. grønt hver dag har ofte store ar på ryggen fordi de skal op til vandoverfladen og derfor også nemt kommer i karambolage med propeller o.a. Billedet er ikke særlig tydeligt, men i kan sagtens se arrene :(

Den her er ikke af de største, men man holder alligevel lige vejret et øjeblik når den dukker op. De store ligner på formen sådan nogle bedstemødre der har prøvesmagt for meget af kagedejen.
Så er der tilsat en bæverhale, lidt skæg og alt for små poter :)
Til trods for at den ofte er beskrevet som en havfrue i mange historier skal der altså lidt fantasi til for at se sammenligningen :)

Bagefter kastede vi anker i nærheden af nogle varme kilder og drengene svømmede ud for at se et andet dyreliv. Vi blev på båden, nød solen og drømte om at få et sommerhus lige her. Prisen for et lækkert stort hus lige ud til vandet koster nogenlunde det samme som en hytte ved Ringkøbing fjord. Der er bare rejseudgifterne til forskel, så jeg må nok nøjes.

Claus er en early bird og det gør ingen forskel om det er ferie eller ej. Det er nu heller ingen sag at stå tidligt op til varmt vejr og en dukkert i egen pool.

En af dagene tog vi til Busch Garden i Tampa. En blanding af Givskud dyrepark og Djurs sommerland. Der hvor de skiller sig ud er at de har en´ af verdens ti vildeste karruseller.
Jeg meldte mig frivilligt til at være den der skulle passe på telefonerne og solcremen på landjorden. Nøøj....jeg er blevet en kylling ;)

Det ligner en forvokset rotte, men er en albino kænguru. Meget forsigtig i forhold til dens artsfæller og jeg syntes det var lidt synd for den :(

Præcis hvilken art kænguru det er aner jeg ikke, men undrede mig over om der er bedøvelsesmiddel i foderet, for de var lige så kælne som katte!

Var det noget? Eremit krebs til salg - dekoreret i alverdens mønstre og farver - incl. grus, mini akvarium, natursvamp og foder til en rund halvtredser. Ellers tak, jeg har nok at gøre rent efter.

Åårh far, sig nu ja - bare en enkelt. Var det ikke fordi vi skulle med et fly hjem havde hun sagtens kunnet lokke ham.

Rasmus og en hvid tiger - kan få tanken at en´ af dem er albino :)

Derfor kommer han ikke med på museer! Han ser med fingrene og heldigvis skal vi ikke købe alt hvad han rører ved.

Man bliver da aldrig for gammel til at samle sten og skaller :)
Vi har oplevet en masse på turen, men der har også været tid til at bruge poolen og bade ved stranden.

Tid til tanker og hvile, og tid til de interessante, sjove, højrystede, alvorlige og lærerige diskussioner der er i en stor familie.

Det var den ferie.
Jeg kan godt mærke at nu skal jeg og den øvrige familie snart mod det kolde Nord, for det er trist at være adskilt i lang tid.

Han sidder ikke og græder :) men al ventetid er spildtid, især når der ikke er netforbindelse, og vi har alligevel nogle timers rejse foran os inden vi er hjemme. Ikke i modsætning til Anders og Dennis der næsten må bruge et døgn før de lander på hjemadressen.

Tilbage i Kansas. Havemanden har tilsyneladende også været på ferie, for græsset er knæhøjt.

Temperaturen flyver op og ned fra den ene dag til den anden, med tornadoer til følge.
Her er det en tvungen formiddagstur ude på Sand Hills. (Han fejler egentlig ikke noget, bare hans mening om hele "gå en tur i naturen og være intensivt sammen med familien" situationen :)

Senere 31 grader og vores airconditionanlæg på øverste etage har ikke virket i over en uge. I forestiller jer ikke hvor varmt det er, især om natten. Man skal ligge musestille fordi enhver bevægelse giver endnu mere kropsvarme og så ellers håbe på bare en smule søvn :(

For fjorten dage siden blev vi varslet tornado i vores område. Det er kun anden gang i Amerikas historie de har varslet det 24 timer før - og den skulle ramme hos os kl. 4 om eftermiddagen. Vi var i allerhøjeste beredskab og det blev en lang Lørdag. Der var regnet lidt forkert, så uvejret brød først rigtig igennem kl 11 om aftenen, men man venter og venter på at alarmen skal gå i gang og er hele tiden obs på vejret og følger både radio og tv hele tiden. Jeg hader det og er bestemt ikke det jeg kommer til at savne ved hjemkomsten til DK. Men kig engang igen på vejrprognosen på billedet og fortæl mig hvis ikke i er misundelige :)

Rosen er fra før tornadoen og sammen med den høje temperatur vi har haft i nogen tid, er den som så mange andre blomster allerede ved at gå til - så en´ af tingene jeg glæder mig til er selvfølgelig farvefloraen der stadig er der når jeg vender hjem igen til DK.



Min rejse til USA er snart slut og snart skal jeg hjem for være noget for de 2 her i midten.

De har nu klaret den meget godt til trods for at jeg ikke har haft muligheden for at blande mig :)
De er fraflyttet lejligheden de har boet i sammen og flyttet hjem til "mor" igen for en kort periode. Dennis har fået en lejlighed tæt på universitetet sammen med sin kæreste fra 1. Maj og Anders flytter "hjemmefra" igen så snart han har afsluttet sin uddannelse som lærer her til sommer, også sammen med sin kæreste.



Nyd foråret og elsk hinanden:)