Kan ikke sige vi går i for små sko, og der er masser af plads at boltre sig på, og vi har allerede oplevet mere end vi kunne drømme om.
Mangler bare de gamle venner der kan komme og spille lidt kort, spise noget dejligt mad, og diskutere dansk løgnepolitik.
Mangler bare en gågade med de butikker hvor man lige ved hvad man kan få og hvor det står.
Mangler bare at kunne være impulsiv, og arrangere noget og lige ved hvem man skal ringe til.
Mangler bare at kunne køre/gå en tur ud i den grønne skov.
Men hvad er det så jeg savner?
Ikke vennerne og familien - sådan alvorligt, for jeg har daglig kontakt til dem via skype og tak for det, det skulle da lige være at man er nød til at vente på de står op og logger på.
(Søvn er for slapsvanse)
Hjemveen lurer mest om aftenen mellem kl. 20 og 21, når jeg sidder og evaluerer på dagen.
Jeg kan ikke bare tænde for t.v´et og stene, for jeg skal lige finde det program på nettet som der, måske, er lagt ud, fra Sputnik eller DR.
Hvis det er en go´ dag, er der ikke for meget hakken i programmet, og jeg kan se det på næsten sammen tid som programmet egentlig varer!
Sig lige en´ gang til at dansk tv er kedeligt og fyldt med genudsendelser.
Amerikansk tv er af endnu dårligere kvalitet - det bedste af det, er det de sender til DK.
Og så er der endnu flere kedelige, dårlige, uinteressante og uhumoristiske reklamer.
Maden er et konstant og varigt problem, og jeg sukker ofte foran køledisken i supermarkedet i fortvivlelsen over hvad jeg nu kan finde på at lave til middagen i dag.
Konklusion:
Ud over maden er det biblioteket jeg savner allermest. Normalt læser jeg vel 2-3 bøger om ugen, plus det løse, og havde medbragt en hel flyttekasse med bøger hjemmefra, men de slog jo ikke engang til til vinteren.
At læse en engelsk bog er bare ikke det samme, det går simpelthen for langsomt med mit skoleengelsk.
Der var selvfølgelig heller ingen grund til at gå i gang med den engelske udgave af GULAG på 586 sider - det var altså nederen for selvtilliden - jeg syntes bare at nu havde jeg lige så go tid til at få den læst:(
Livet er for langt til kedelige bøger!
Jeg får en del blade hjemmefra og aviser fra lufthavnen - det betyder ikke noget de er for gamle, vi er alligevel lidt bagud herovre - gamle nyheder er dog nyheder.
Jeg forsvor for mange år siden at ingen nogensinde skulle få mig til at læse Se og hør og Billedbladet, men må indrømme at alt kan læses hvis bare jeg er desperat nok.
Kan man feste på Skype?
Sikkert - men ikke optimalt og slet ikke for den der er i den forkerte ende.
Da Claus ikke var hjemme hele sidste forår var jeg nød til at bilde mig selv ind at rødvin og trofaste gamle venner er bedre end sex, men nu er jeg nød til at tænke at sex er bedre end rødvin og trofaste gamle venner, og hvad man ikke ved har man ikke ondt af.
Men min hjerteveninde fyldte rundt og holdt fødselsdagsfest uden mig og det gjorde øv.
Jeg havde sørget for gave, sang og tale på forhånd, men ville, om ikke andet, gerne ha´ været bænkevarmer. Men jeg blev heldigvis ikke skånet for de gode detaljer:)
Det eneste der er at gøre, er at græde ned i en æske fyldt chokolade.
Anton Berg chokolade med pebermynte koster næsten det samme som en billet hjem, men det betyder INTET når man har hjemve.
Jeg græder ellers kun når Rasmus synger med på MagerMayn: F...., stoffer og skruetrækker, men må indrømme at jeg nemmere fik en klump i halsen og var ret grådlabil i dagene efter, da Anders og Dennis var taget hjem.
Savnede dem så meget at hvis jeg havde set dem igen efter 14 dage og de begge havde taget 30 kg. på, ville jeg slet ikke ha´ lagt mærke til det.
Der blev så stille da de tog hjem, at man kunne høre en symaskine falde til jorden.
Og de er savnet. Det har været et intensivt halvt år for familien.
Kigger jeg i kalenderen har vi kun haft to weekender det sidste halve år, hvor vi har været helt fri for en udflugt eller festlighed.
Men i dagligdagen mangler vi dem også.
Signe har skiftet erhverv og vil for tiden være skolelære, og som sædvanlig er familien prøveklud.
Hun har undervist Anders og Dennis i samtlige fag hun selv bliver undervist i.
Time efter time - aften efter aften har de siddet tålmodigt og artigt, og stakkels den der har brokket sig!
Og hun er da slet ikke så dum. En enkelt gang har hun kopieret sine egne lektier til dem, og fået dem lavet helt uden fejl:)
Deres afsluttende emballageprojekt står stadig og samler støv.Hyggestunderne, cafe´besøgene og muskelkampene er ikke helt det samme nu hvor de ikke er her mere, men vi snakker stadig næsten sammen hver dag på skype.
Anders er godt i gang med studierne igen og glæder sig til den forestående praktik på sin gamle folkeskole hvor Dennis også er blevet ansat som fast vikar, så det er dejligt de har styr på tingene nu når jeg ikke er der.Mit råd til andre er: Har man hjemve fra morgenstunden, skal man ikke bruge en vandbaseret mascara og risikere at komme til at ligne en panda når gråden hæmningsløst vælter ud af øjnene på upassende tidspunkter.
Jeg har ro og tid til at tænke kreative tanker. Det har jeg drømt om i mange år.
Så jeg får malet billeder og restaureret møbler, læst og tænkt, og heldigvis feder tanker ikke:)
Og talt med mig selv. (Hvem taler jeg egentlig med når jeg taler med mig selv?)
Jeg bruger rigtig mange tanker på det amerikanske samfund contra det danske, og forsøger at kigge gennem hjertet i stedet for øjnene.
Når det bliver for deprimerende, og tro mig det gør det, kan jeg jo så ta´ en mormor på den røde divaneser, og prøve at flygte til et bedre sted i tankerne.
Sådan en mormor hvor jeg ikke åndeligt er til stede, varer til middag, før jeg derefter vågner op med total hukommelsestab og fornyet enegi:)
Vejret er med os det meste af tiden: Torsdag og Fredag i sidste uge lovede de 18 grader, men vi nåede helt op på 21.
Så skulle Signe og Claus selvfølgelig ud og svinge golfkøllerne.
På betingelse af at de ikke skulle gå rundt og at hun måtte køre vognen.
Og det er med at holde tungen lige i munden.
To dage i denne uge har børnene haft fri fra skole pga. af vinterstormvarsel.
Uha uha det er koldt, og sørme da også lidt sne som i kan se på billedet!
Dyrelivet er osse lidt anderledes i vintermånederne, da der komme trækfugle hertil.
På billedet nedenunder er der massevis af fugle i træet og hver dag imponeres vi over "sort sol".
Gæssene kommer også hertil om vinteren og sidder man inden døre, kan man høre dem når de flyver over byen.
Sidste billede - også af gæssene fra Carey Park
Forude venter næste Søndag med superbowl og fest, hvor Claus (desværre for ham) ikke kan deltage, da han ikke er hjemme de næste 3 uger.
Det inkluderer også Valentines Day, så det er jeg meget spændt på hvordan han vil kompensere for.
Hvis ellers livet er godt, så er det jo til at holde ud:)
