Hjemturen til DK forløb helt uden problemer og ventetider.Som sædvanlig får i et par billeder fra oven - der var ellers trist udsigt ved stigningen, men over skyerne er himlen altid blå.
Og indflyvningen til Chicago var fantastisk :)
Jul i DK og alligevel mere stressende end jeg havde planlagt.Julemanden indtog middagen hos os, inden han måtte ud i byen og gøre sin pligt - hvor heldig har man lov at være :)
Julefrokoster var der nok af og de foregik på amerikansk maner´- næsten.
Hovedsagen var at der var masser af dansk mad, så jeg kunne sanke noget sul til hele vinteren og ville vælte møblerne hvis jeg vrikkede for meget med popoen. Det lykkedes ret godt :)
Ingen sammenkomst uden der kommer terninger på bordet - nøøj det savner jeg godt nok lidt.
Signe veg ikke fra Anders og Dennis´ side imens vi var hjemme og vi forsøgte at være så meget sammen som muligt.
Et par vildsvin blev det da til på skovturen :)
I får lige nogle billeder fra julen her i Hutchinson.
Som sidste år har jeg måttet slå korsets tegn over al den strøm der bliver brugt i julemåneden i USA og det kønne går ligesom af det hyggelige nogle steder.
Et juleoptog her i byen: Motorcyklerne kører parade, deres sidste tur inden vinter, og her er det alle de cykler der er givet til de fattige børn der bliver takket for. Alle steder bliver der samlet ind til de fattige - på skoler, i butikker, kirker, fabrikker og arbejdspladser generelt. Ofte er det ønsket om noget bestemt der samles ind - dåsemad - jakker - elektronik, ure eller sminke til teenagere - tasker eller skoleudstyr - slik, strømper og barberskum til de udstationerede soldater osv.
Her er det det politiske parti Tea Party der reklamerer lidt.Partiets ønsker til julen er som i kan se: Retten til frihed, retten til at stemme, retten til at gå i kirke og ikke mindst - retten til at eje et våben!!!!
Før hjemrejsen til juleferien i DK havde vi en forlænget weekend i Kansas City, som ikke ligger i Kansas men i Missouri.
Vejen dertil var, som så mange andre her i USA, kedelig at køre - til gengæld var vejret helt fantastisk sidst i November.
En temperatur på 20 grader - det er ikke noget at pive over - heller ikke selv om der så måske er færre de efterfølgende dage. Temperaturen svinger rigtig meget i vintermånederne, men uden fugtighed og blæst som i DK er det til at leve med :)
Ungerne er ikke så nemme at lokke nogen steder hen længere - de er ved at være mætte af oplevelser. Signes krav for deltagelse er lækkert hotel med pool - her er billedet taget inde fra hotellet og det var da osse fint, poolen var bare det mest ulækre vi nogensinde har oplevet, men hvem kunne vide det på forhånd :(
Rasmus´ ønske var en tur i Dave & Buster´s - mega spillested for børn og barnlige sjæle - faktisk et ok sted for en spillelysten familie og det er vi jo:)
Shuffleboard har vi overvejet at bringe hjem i stuen når vi kommer tilbage til DK - er bare ikke helt enige endnu om hvilke møbler der må vige pladsen.
Mit ønske var et besøg på Kemper museet - ikke det kedeligste jeg har besøgt, men tæt på :(
Claus´s ønske er beskedent: Bare vi andre er glade er han det også :)
Men nu til noget helt helt helt andet:
Som tidligere fortalt stiftede vi ret hurtigt bekendtskab med sundhedsvæsenet herovre.
Da var vi ikke registreret hos nogen bestemt læge, så det foregik på skadestuen og uden problemer.
Men "kontrol Gitte" skal jo ha´ styr på tingene.
Vi kontaktede et lægehus, men de modtog først nye patienter 14 dage senere, så vi håbede da bare på ikke at blive syge i mellemtiden.
Dagen hvor de indskriver nye patienter møder man op, bliver målt og vejet og jeg ved ikke hvad - hallo - vi er jo ikke syge.
Så skal der udfyldes papirer. Og hold nu fast.....
Blå papirer til børn under 12 og grøn til dem over. Det er til at forstå.
Blåt spørgsmål:
Ud over højde og drøjde og alt det der stod der feks. " Hvornår begyndte barnet at slå meget?" "Er barnet svært at styre?" "Har barnet temperament?"
Grønt spørgsmål:
"Sover du på mere end 2 puder?" " Tager du mere end 2 sovepiller dagligt?"
Osv. osv. og var vi ikke syge da vi kom, var vi enige om at det bliver vi heller ikke før vi kommer til DK igen.
Men jeg måtte alligevel af sted med Rasmus og Signe - de manglede stadig 2 vaccinationer for at kunne få lov at gå i amerikansk skole, og det skulle bare overståes.
At ringe og få en tid er lige så svært som at komme igennem til TDC.
Når de så endelig tager telefonen, skal man først vente og da der så endelig kommer en i røret igen, er det kun for at de kan få ens nummer og oplyse at de ringer tilbage med den tid man så kan få!!!!!!!!!
Jeg troede at jeg kunne få en tid i næste uge eller ugen efter - go´dav do. Vi ses om en måneds tid!
Da vi havde ventet i venteværelset i en go´ halv time, mente teenageren at nu måtte det være nok. Han kunne ha´ nået en hel bane i World of Warcraft hvis han havde været hjemme (eller noget matematik), så jeg fulgte rådet på et skilt der hang over hovederne på os, at hvis man har ventet mere end en halv time skal man rette henvendelse i receptionen.
Det fik vi ikke andet ud af end ingenting.
Da der var gået endnu en halv time - ja, så henvendte jeg mig igen, og.............gab......
Vi kom ind efter halvanden time. Det var ikke engang lægen der stak, og det er så okay - det tog et minut for sygeplejersken at affyre begge sprøjter, og det tog mig 10 sekunder at affyre en svada på både engelsk og dansk, og måske også lidt på russisk.
Men "kontrol Gitte" skal jo ha´ styr på tingene.
Vi kontaktede et lægehus, men de modtog først nye patienter 14 dage senere, så vi håbede da bare på ikke at blive syge i mellemtiden.
Dagen hvor de indskriver nye patienter møder man op, bliver målt og vejet og jeg ved ikke hvad - hallo - vi er jo ikke syge.
Så skal der udfyldes papirer. Og hold nu fast.....
Blå papirer til børn under 12 og grøn til dem over. Det er til at forstå.
Blåt spørgsmål:
Ud over højde og drøjde og alt det der stod der feks. " Hvornår begyndte barnet at slå meget?" "Er barnet svært at styre?" "Har barnet temperament?"
Grønt spørgsmål:
"Sover du på mere end 2 puder?" " Tager du mere end 2 sovepiller dagligt?"
Osv. osv. og var vi ikke syge da vi kom, var vi enige om at det bliver vi heller ikke før vi kommer til DK igen.
Men jeg måtte alligevel af sted med Rasmus og Signe - de manglede stadig 2 vaccinationer for at kunne få lov at gå i amerikansk skole, og det skulle bare overståes.
At ringe og få en tid er lige så svært som at komme igennem til TDC.
Når de så endelig tager telefonen, skal man først vente og da der så endelig kommer en i røret igen, er det kun for at de kan få ens nummer og oplyse at de ringer tilbage med den tid man så kan få!!!!!!!!!
Jeg troede at jeg kunne få en tid i næste uge eller ugen efter - go´dav do. Vi ses om en måneds tid!
Da vi havde ventet i venteværelset i en go´ halv time, mente teenageren at nu måtte det være nok. Han kunne ha´ nået en hel bane i World of Warcraft hvis han havde været hjemme (eller noget matematik), så jeg fulgte rådet på et skilt der hang over hovederne på os, at hvis man har ventet mere end en halv time skal man rette henvendelse i receptionen.
Det fik vi ikke andet ud af end ingenting.
Da der var gået endnu en halv time - ja, så henvendte jeg mig igen, og.............gab......
Vi kom ind efter halvanden time. Det var ikke engang lægen der stak, og det er så okay - det tog et minut for sygeplejersken at affyre begge sprøjter, og det tog mig 10 sekunder at affyre en svada på både engelsk og dansk, og måske også lidt på russisk.
Jeg er nogen gange en 2-hovedet monster, men altså.......jeg husker ikke der stod noget sted i de blå papirer: "Er du i besiddelse af en stor tålmodighed?"
Siden har jeg lært at beherske mig, for her går tingene bare generelt meeeget laaangsooomt, og man vænner sig lidt til det, men indimellem har jeg befundet mig i faser hvor tolerencegenet har taget over for at skåne psyken.
Allerede dagen efter har vi kontakt til lægen igen.
Dennis har ondt i halsen, feber og hvad der ellers hører til.
Når man ankommer skal man udfylde seddel med navn og problem, samtidig gøres der opmærksom på at man ikke kan tale med lægen om andet end hvad der er angivet at man tror man fejler.
Samme procedure som sidst. Stadig ingen podning, men hun tar´ dog en blodprøve og han får lige for en sikkerheds skyld penicillin til en uge.
Lægerne sender ikke nødvendigvis recepter elektronisk til et apotek som i DK. Det foregår på gammeldaws maner`.
Sedlen man selv udfyldte i starten bliver udfyldt med navnet på medikamentet.
Med kuglepen og ganske ulæseligt.
Ikke noget med patientens data eller adresse. Ikke engang et lille stempel kan det blive til og lægens navn står ikke påført!
Jeg tvivler på at farmaceuten ville løfte et øjenbryn hvis det var skrevet bag på en gammel bon eller et stykke Diddl papir!
Så er det at det går galt for mig igen.
Jeg kører til det nærmeste apotek, det er ikke særlig svært at finde, for der er et i hvert indkøbscenter og et på hvert gadehjørne. Indleverer recepten og tror det bliver ekspederet med samme fart som derhjemme - ikke fordi det altid går for hurtigt, men alligevel....
Men men men......Han spørger om jeg nu også er helt sikker på at jeg vil ha´det?
Øøh ja, hva´ da? Har jeg andre muligheder måske?
Han gør så opmærksom på at de 7 piller altså koster 127 dollars. (knap 700kr.)
Håber de 7 piller var nemmere at sluge end den besked!
Og jeg kunne afhente dem 1 time senere!
Da vi har været her i 4 mdr. får jeg indkaldelse til lægen pr. brev og telefon.
Jeg skal indskrives rigtig hos lægen!!!!!
Jamen - det troede jeg allerede jeg var!!!!!
Nej, det var kun det indledende.
Og jeg skulle huske at møde fastende????????
Jeg må tage 200 dybe indåndinger for ikke at hyperventilere og bestemmer mig for at jeg venter max. en halv time i venteværelset, ellers ............arrrrgggggg.........går jeg igen.
Det blev til 29 min. og da jeg var blevet målt i fod, vejet i pund og temperaturen i fahrenheit, var pulsen faldet til det normale og iltindholdet i blodet var ok.
Så nu måtte jeg bare vente på svaret for om kolesterolindholdet var steget siden vi begyndte at indtage amerikansk mad.
Jeg havde selv brug for lægehjælp da jeg kom hjem fra juleferien i DK - kuren jeg var på fra DK slog ikke til og jeg fik en ny af lægen her - samt 8 en halv tætskrevne A4 ark med beskrivelser af bivirkninger og egne risici ved indtagelsen. Her nøjes man ikke med en lille indlægsseddel i tabletpakningen. I stedet for en beroligelse følte mig endnu mere syg og bivirkningen kom i form af hjemve i nogle dage :(
Det findes der også midler imod - hvis man ligger søvnløs kan man ta´ til den nærmeste tank og købe sovemedicin der står side om side med tyggegummi og lightere.
Det ville unægtelig være sjovere med viagra - så gjorde det ikke så meget at man var søvnløs :)
Og jeg skulle huske at møde fastende????????
Jeg må tage 200 dybe indåndinger for ikke at hyperventilere og bestemmer mig for at jeg venter max. en halv time i venteværelset, ellers ............arrrrgggggg.........går jeg igen.
Det blev til 29 min. og da jeg var blevet målt i fod, vejet i pund og temperaturen i fahrenheit, var pulsen faldet til det normale og iltindholdet i blodet var ok.
Så nu måtte jeg bare vente på svaret for om kolesterolindholdet var steget siden vi begyndte at indtage amerikansk mad.
Jeg havde selv brug for lægehjælp da jeg kom hjem fra juleferien i DK - kuren jeg var på fra DK slog ikke til og jeg fik en ny af lægen her - samt 8 en halv tætskrevne A4 ark med beskrivelser af bivirkninger og egne risici ved indtagelsen. Her nøjes man ikke med en lille indlægsseddel i tabletpakningen. I stedet for en beroligelse følte mig endnu mere syg og bivirkningen kom i form af hjemve i nogle dage :(
Det findes der også midler imod - hvis man ligger søvnløs kan man ta´ til den nærmeste tank og købe sovemedicin der står side om side med tyggegummi og lightere.
Det ville unægtelig være sjovere med viagra - så gjorde det ikke så meget at man var søvnløs :)
Come on......er det nu osse nødvendigt!Rasmus havde i en periode sendt på egen frekvens og da det ikke hjalp at be´ ham skifte kanal måtte vi til lægen. Det viser sig så at ungen vitterlig intet kan høre og det ikke er fordi han bare er i sin egen verden. Så han må i en alder af 15 år ha´ indlagt dræn i øret.
Han har ellers ikke problemer med at sove spildtid væk, meeen..... en ventetid på over 3 timer er i overkanten når man lige er væltet ud af sengen efter en hel nats søvn.
Billedet er taget efter et par timers ventetid og hvis ellers jeg røg ville jeg snart være desperat efter en smøg. (En pølse med vodka ville også kunne gøre det)Vi mødte selvfølgelig til tiden og skulle både skrive under her og der, foruden spørgeskemaet på 48 spørgsmål a la: Bliver du forpustet af at gå op af 2 trappetrin?
Vi blev kaldt ind allerede efter en go´ halv time, hvorefter han måtte iklæde sig det obligatoriske hospitalstøj og lægge sig i sengen. Der lå han så i 3 stive timer inden faderen til barnet opgav og tog på arbejde. Han er ellers familiens optimist. Efter 4 timer og et kvarter var vi klar til at køre hjem igen - kors i hytte min tålmodighed var på lavpunktet:(
Men nu sender vi på den sammen frekvens igen og det er jo dejligt.
Erfaring med tandlægen har vi også gjort os.
Vi var alle til kontrol inden afrejse, men uden garanti, og selvfølgelig knækkede Signe en mælketand kort efter ankomst.
Vi vælger en tandlæge ud i det blå. Det var en speciel oplevelse som jeg ikke vil dele med jer på bloggen, men kun for de udvalgte, (jeg vil ikke fornærme de mennesker der får min blog oversat) men for at gøre en lang historie kort: Det tog godt og vel halvanden time, OG det kostede 300 dollar (1771 Kr.)
Personligt vil jeg normalt hellere til tandlæge end frisør: Man ligger ned, det forventes ikke at man taler og det er billigere.
- Men ungen var glad og tilfreds, og på vej ud af døren får hun af tandlægen stukket en diplom i hånden, med påskriften, at hun kan afhente en burgermeal efter eget valg på nærliggende burgerbar.
Aldrig har jeg da smilet så anstrengt og lignede en statist fra en dårlig reklame, men til alles held betød det samtidig at stemmen var lammet.
Det er kendt for enhver at der er et kæmpe klasseskel i USA. Skatten er meget lav og kort sagt betaler du til gengæld for alle sociale goder - uddannelse, lægehjælp osv.
Et billede fra det lokale supermarked - efteråret nærmer sig og hvis kassekøen er lang, og man er over 4 år, kan man lige nå at få et skud vaccine mod influenza.
Tør man tage chancen og vente, kommer det på tilbud i næste uge.Vi vælger en tandlæge ud i det blå. Det var en speciel oplevelse som jeg ikke vil dele med jer på bloggen, men kun for de udvalgte, (jeg vil ikke fornærme de mennesker der får min blog oversat) men for at gøre en lang historie kort: Det tog godt og vel halvanden time, OG det kostede 300 dollar (1771 Kr.)
Personligt vil jeg normalt hellere til tandlæge end frisør: Man ligger ned, det forventes ikke at man taler og det er billigere.
- Men ungen var glad og tilfreds, og på vej ud af døren får hun af tandlægen stukket en diplom i hånden, med påskriften, at hun kan afhente en burgermeal efter eget valg på nærliggende burgerbar.
Aldrig har jeg da smilet så anstrengt og lignede en statist fra en dårlig reklame, men til alles held betød det samtidig at stemmen var lammet.
Det er kendt for enhver at der er et kæmpe klasseskel i USA. Skatten er meget lav og kort sagt betaler du til gengæld for alle sociale goder - uddannelse, lægehjælp osv.
Et billede fra det lokale supermarked - efteråret nærmer sig og hvis kassekøen er lang, og man er over 4 år, kan man lige nå at få et skud vaccine mod influenza. Det er også muligt for børnene at blive vaccineret når man er til forældremøde om efteråret - nu når man alligevel skal vente lidt på at det bliver ens egen tur kan man lige så godt udnytte tiden.
Tandbehandling er heller ikke gratis - man får absolut intet i tilskud, heller ikke til børn.
Der er ligesom ingen gylden middelvej. Enten har man Anders And tænder eller også ligner det en nedbrændt zululandsby når man kigget ind i munden på folk, hvis ikke man har passet rigtig godt på bisserne.
KMOM (Kansas Missions Of Mercy) er en organisation der samler donationer til mindre bemidlede til gratis tandbehandling. Det vil sige tandrensning, udtræk og fyldning med amalgam og bedøvelse. Det foregår Fredag og Lørdag sidst i Januar.
De lokale kirker og Røde Kors donerer suppe, kiks, kaffe og kage.
75 tandlæger, tandlægestuderende og assistenter arbejder gratis.
Ønsker tandlægen at bruge egne (bedre) redskaber, og evt. lys og handsker, skal de medbringe det selv - det gælder også en taburet til assistenten.
Det er først til mølle princippet og allerede Torsdag aften møder folk op og står i kø udenfor i sne og frost. Der arbejdes dog på at de i år kan komme ind i varmen og vente:)
Dørene åbner 5.30 om morgenen og de behandler 1000 patienter om dagen, så hvis man er nr. 1001 er det bare ærgerligt :(
Sidste år var der 4389 udtræk på 2000 voksne og børn. Det siger ikke så lidt hvis man lige regner gennemsnittet ud.
Jeg talte med en kvinde der arbejder på et plejehjem som sygeplejerske og bor alene med sit barnebarn på 8 år. De havde ikke været til tandlæge i 5 år, så hun havde taget en fridag, kørt 5 timer for at komme hertil kl. 1 Torsdag nat og havde nr. 682 i køen:(
Var det mig, var jeg gået helt banjo eller havde mindst lignet en flaske sur fløde, men hun var dybt taknemmelig ligesom alle de andre. Ventetid eller ej. Det ka´ jeg så nok lære lidt af og det gir´ virkelig noget til eftertanke.
Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogle.
Tilbage i Kansas og tålelige temperaturer i udsigt.Kan allerede se hvilke dage det er muligt at køre cabrioleten ud af garagen :)
Og det var en skøn dag :) 18 grader om dagen, men køligt om aftenen, så med en tyk sweater, kasket og tørklæde er det muligt alligevel.
Trækfuglene er her endnu, men foråret er på vej.
Signe vil stadig være konditor og øver sig gevaldigt med familien som smagsdommere.Her står den på fyld til lagkage med importerede makroner, UPS - hun har tabt en kunstig negl og leder meeeget længe, men........
Siger ikke hvem der fandt den, kun at Rasmus nægter nogensinde at spise hendes hjemmelavede lagkage igen :)
Ønsker jer alle et godt helbred.
